Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Grundig behandling af de enkelte argumenter for og imod ID

Kort oversigt over de vigtigste argumenter findes her.
Hvis du har kommentarer til indholdet af denne side, kan du skrive her  
De fleste emner kan findes på Talkorigins.org hvor der gives en langt grundigere behandling end her.
Samme sted er der en gennemgang af argumenter for idéen om livets fælles oprindelse; se en kort gennemgang af disse her.

Tanken er, at dette efterhånden skal opbygges til en stadigt mere detaljeret argumentation - både for og imod.
Derfor er jeg også specielt interesseret i kommentarer til denne del af siden.
Det er værd at bemærke, at ikke alle tilhængere af ID er enige om alle disse punkter. Derfor er der henvisninger til hvilke personer der har fremhævet hvert enkelt punkt.


Påstand 1: Der foregår ikke evolution af nye strukturer.
Denne påstand kommer i flere udgaver her er nogle af de vigtigste.

1.1 Mange biologiske strukturer er irreducible kompleksiteter (IK), der ikke kan være opstået ved evolution. Denne påstand er mest præcist formuleret af Michael Behe. Biologen Scott Minnich har bevist at flagellen er en irreducibel kompleksitet. Se fx Harslund 04/12/07 (link desværre lukket).
Peder Tyvand brugeren lidt anden formulering, nemlig at en biologisk algoritme må være fuldstændig før den kan iværksættes (Darwin 200 år ... s. 153).

Svar: Begrebet irreducibel kompleksitet er uden mening i biologi. Og de fremsatte eksempler er behæftet med fejl. Dette er et meget centralt og meget kompliceret emne som kræver særskilt behandling. Se derfor nærmere om begrebet irreducibel kompleksitet på linket ovenfor.
Påstanden om Minnich er ganske enkelt ikke korrekt. Af referatet af Minnich’s vidneudsagn i dommen i Dover s. 77 ø, fremgår det, at det slet ikke er det, han har undersøgt.

Hvirveldyrenes øje lever op til definitionen på en IK. Men en mulig forklaring på øjets evolution er blevet beskrevet allerede af Darwin. Behe (og Wolf i Rosens råb) gør et stort nummer ud af at påstå at selve biokemien i øjet slet ikke er forklaret, men ingen har overbevisende modsagt at øjets anatomi (som uimodsigeligt er IK) kunne være dannes ved selektion.

1.2: Begreberne ’Specificeret kompleksitet’ og 'Forklaringsfilteret' viser, at mange biologiske strukturer ikke kan være opstået ved evolution. Begge begreber stammer fra William Dembski.

Svar: Dembskis forklaringsfilter er en tautologi, der på forhånd udelukker evolution som forklaring, og derefter konstaterer at evolution ikke kan være forklaringen. Specificeret kompleksitet er så dårligt defineret at det ingen mening giver, derfor er det aldrig blevet brugt af andre end fortalere for ID, på trods af Dembskis påstand om generel anvendelighed. Se også Hjorth Weekendavisen 12/08/05 (intet link) og Kristeligt Dagblad 19/11/07. For en nærmere behandling af forklaringsfilteret: følg linket for oven.

1.3: Det er stort set utænkeligt at mutationer kan være gavnlige. Se fx Harslund 07/11/05. Et eksempel er den firvingede bananflue, der er handicappet i forhold til de tovingede. Eksemplet skyldes Jonathan Wells. Se nærmere omtale her.
En anden variation af det samme argument er, at der aldrig er fundet gavnlige mutationer (Harslund 27/11/09). Tyvand: s. 239.

Svar: Der er flere gunde til at denne påstand er forkert.

Påstanden tager udgangspunkt i at alle gener er perfekte eller næsten perfekte til den opgave de varetager. Det er der som udgangspunkt ingen grund til at tro. Der findes ikke ret mange virkeligt stabile miljøer. Tværtimod skifter miljøet hele tiden, og det betyder at selvom en organismes skulle være perfekt tilpasset et sit miljø, er det ikke givet at det er det miljø, den næste generation kommer til at leve i, da forholdende med stor sandsynlighed har ændret sig.
   Der er altså stort set altid plads til forbedringer.
   I de tilfælde hvor et gen styrer (eller har indflydelse på) en kvatitativ egenskab (Højde, vægt, blodtryk, størrelse af en eller anden morfologisk karakter o.l.) er der jo groft taget to muligheder: egenskaben bliver 'større' eller 'mindre' (i absolut eller overført betydning). Det betyder at små ændringer i genet, ændringer der kun har indflydelse på 'størrelsen' af den pågældende egenskab, vil have ca 50 % chance for at være positive, hvis blot organismen er lidt for 'stor' eller 'lille' i forhold til det optimale. Jo længere organismen er fra optimum, jo større indflydelse kan mutationen have og stadig have tæt på 50 % chance for at være gavnlig.

Med det enorme antal individer, der er af mange arter, er selv en lille sandsynlighed nok til at der kan ske ophobning af heldige mutationer. Bakterier er med deres hurtige generationstid oplagte eksempler, og det er velkendt at bakterier meget hurtigt muterer og tilpasser sig nye levevilkår. Eksemplet med den firvingede bananflue er irrelevant, da de forsøg der førte frem til den, var lavet for at vise at tovingede fluer har udviklet sig fra firvingede og ikke omvendt. Hvordan den firvingede klarede sig er derfor irrelevant.

En liste med kendte gavnlige mutationer hos mennesket kan findes i Science vol. 312 side 1641. Her er listen, der optræder i denne artikel, oversat til dansk.
   En variation af dette argument er, at det er langt lettere at kende en skadelig mutation end en gavnlig.
     
Hvorfor var Eistein, Bohr og Göthe så fantastisk intelligente?
      Hvorfor er Usain Bolt så fænomenalt hurtig?
      Hvorfor var Mozart og Beethoven så fantastisk musikalske?
      Hvorfor var Picasso så kreativ at han kunne opfinde to nye stilarter indenfor malerkunst?

Der er en historie om et 'Nylonase' protein. Dvs. et protein der nedbryder nylon. Det er noget uklart hvad det går ud på, så jeg har endnu ikke nogen ordentlige henvisninger.

G. R. Johnson and J. C. Spain: Appl Microbiol Biotechnol (2003) 62:110-123, fortæller følgende historie: 2,4-dinitrotoluene (2,4-DNT) nedbrydes af en bakterie, efter en forbavsende kompliceret nedbrydningsvej. Det ser ud til at mindst otte enzymer er samlet i et såkaldt ’Operon’ (et samling af gener, der koder for enzymer, der udfører en fælles funktion). Denne samling på otte enzymer udfører tilsammen nedbrydningen af 2,4-DNT, et stof som indtil for få årtier siden ikke fandtes i naturen. Dette operon findes kun i bakterier der nedbryder 2,4-DNT. De enkelte gener i operonet ser ud til at have forskellig oprindelse, og alle ser ud til at være specielt tilpasset til at udføre de enkelte step i nedbrydningen af 2,4-DNT. 
   I denne kilde nævnes flere andre eksempler på nedbrydning af syntetiske stoffer, der kræver komplicerede nedbrydningsveje: Chlorobenzen, Pentachlorophenol og Plantegiften Atrazin.
   Specielt Atrazin-eksemplet er interessant: Tre nyudviklede hydrolaser, med hver sin oprindelse, er nødvendige for nedbrydningen af atrazin til det naturligt forekommende cyanursyre. Begge eksempler, både 2,4-DNT og Atrazin, kræver altså adskillige mutationer i flere forskellige gener før det system, der nu ses, er udviklet. Hvis man fjerner et af enzymerne fra det nuværende system, bryder det sammen. Det er altså præcis hvad Behe vil kalde en irreducibel kompleksitet, der ikke burde kunne udvikles. Ikke desto mindre er det beviseligt sket i løbet af ret få årtier.

En anden type argument kommer fra studiet af DNA fra flere tusind år gamle, velbevarede knogler af arter der stadig eksisterer. 
   Et pudsigt eksempel på dette er Tuataraen på New Zealand (kendes nu kun fra nogle småøer, ikke fra hovedøerne). En artikel i Trends in Genetics (find henvisning) omtaler studiet af mutationer i Tuatara. At det overhovedet giver mening at studere denne type information viser at mutationer faktisk ophobes i et tempo der kan måles over få tusind år.

Et eksempel på co-evolution mellem et byttedyr og et rovdyr er den såkaldte Strømpebåndssnog, Thamnopsis sirtalis, og Salamander-arten Taricha granulosa (Rough skinned newt ”Ru-hudet salamander”) Salamanderen er meget giftig, og snogen er modstandsdygtig overfor giften der hvor den hovedsagligt lever af salamanderen, men de snoge, der lever hvor salamanderen ikke lever, har ikke denne modstandskraft. Det er svært at se formålet med dette under en ID-teori, men let at forstå under evolutionsteorien: Heldige mutationer i slangen giver modstandskraft, heldige mutationer i salamanderen giver større gift-produktion. Resultatet er en slags våbenkapløb (Herpetologica vol. 59 side 155).

Der er også eksempler på at kunstigt skabte programmer, der efterligner evolutionen, har udviklet sig.
Her er fx nogle robotter der lærer at undgå sammenstød.
Denne type programmering kaldes 'Evolutionære algoritmer

RA Fisher, der var med til at grundlægge populationsgenetikken, brugte følgende billede:
Hvis et mikroskop er rimeligt godt justeret og tegner næsten skarpt, er der en god chance for at det bliver bedre hvis man justerer det en lille smule, men chancen for at skarpheden bliver bedre hvis man drejer meget på det er meget lille. Over en hvis grænse falder den til n ul.

HA Orr (Evolution 52: 935-949) opstiller en model der viser, at moderate (altså IKKE de mindste) mutationer af kvatitative gener har størst indflydelse på en arts tilpasning til et nyt miljø.

Hvis du har kommentarer til punktet, kan du skrive her       Til toppen


Påstand 2:
Fossilerne modsiger evolutionsteorien.
Også denne påstand kommer i flere forskellige udgaver. Her er nogle af de vigtigste.
Tyvand har også nogle eksempler på denne påstand se "Darwin 200 år ..." : s. 23, 95, 147.

Det er et meget omfattende område, så jeg har placeret noget supplerende stof på en særskilt side her.

2.1:
De forskellige mellemformer der til stadighed fremhæves (specielt Archaeopteryx 'øglefugl' og Australopithecus 'abemenneske') var i virkeligheden noget helt andet og beviser ingenting. Se fx Icons of Evolution. I det hele taget mangler der mellemformer (missing links) i det fossile vidnesbyrd.

Svar: Selvom nogle af de mellemformer, der er fundet, ikke anses for at være nutidige formers direkte forfædre, viser de alligevel at evolutionen har fundet sted. Se kritik af Icons of Evolution.

Mht. manglende mellemformer: Der findes studier, der viser, at ændringer af arter kan ske ret hurtigt, når forholdene ændres, og derfor næppe vil sætte sig spor som fossiler. Se fx Science vol. 275 side 1880 (om hurtig forandring i størrelse pga. skift i miljø; desværre intet link), Science vol. 287 side 308 (om hurtig skift i vingelængde pga. geografisk spredning; desværre intet link), Science vol. 290 side 516 (Om artsdannelse hos laks i løbet af blot 13 generationer).

Man skal også tage i betragtning at det kræver særlige forhold at danne fossiler, så nogle arter vil lettere fossilere end andre. For at illustrere dette, kan man foretage en lille beregning. Hvis individerne i en art på et givet tidspunkt i gennemsnit vejer 10 kg; og der er selektion til fordel for større vægt; hvor stor en procentvis vægtforøgelse skal der så til pr. generation, for at denne art i gennemsnit forøger sin vægt det femdobbelte (50 kg) i løbet af 10.000 generationer? Svaret er, at en vægtforøgelse på 0,016% er nok. I første generation svarer det til en vægtforøgelse fra 10,0 kg (10.000 g) til 10,0016 kg (10001,6 g). Så lille en ændring vil være fuldstændig umulig at registrere mens den står på. Alligevel vil den føre til, at arten bliver uigenkendelig i løbet af et tidsrum, der næppe kan erkendes i de geologiske lag. Det vil se ud som om de to arter afløser hinanden på et øjeblik og chancen for at finde mellemformer vil være forsvindende.

Et eksempel på styrken af evolutionsteorien er Tiktaalik. Historien kan kort genfortælles således. Daeschler, Shubin og Jenkins ledte efter overgangsformer mellem fisk og landdyr. De fandt ud at klippelag af den rette type og alder (ca. 375 mio. år gamle klipper af en type, der tyder på at der har været et floddelta) var tilgængelige på Elesmere Island i arktisk Canada. Ved at vide hvor de skulle lede og hvad de skulle kigge efter, lykkedes det at finde Tiktaalik. Et overbevisende eksempel på evolutionsteoriens evne til at komme med forudsigelser. Her er en video, hvor Neil Shubin fortæller om opdagelsen (desværre er den delt i to dele, der ikke automatisk følger hinanden. Skriv 'Tiktaalik' i søgefeltet og find de klip der hedder 'Your inner fish' 1og 2). Som en ekstra bonus får man en lille historie om gælleknoglerne i hajer og de tilsvarende knogler hos mennesker. Samt andre eksempler på hvordan visse anatomiske detaljer hos mennesker kan spores til fisk.

Der er selvfølgelig talrige andre eksempler. Her er den tidligste i hvalfamilien. Her og her er den tidligste i sælfamilien.

2.2 De forskellige fossiler af fortidige heste viser, at hvis evolutionen har fundet sted, har den været retningsbestemt, og derfor må den have været styret af en intelligent designer. Se Icons of Evolution.

Svar: Evolutionen har nogle gange retning, andre gange ikke, det afhænger fuldstændig af omstændighederne. Det at man kan finde udviklingsrækker, der viser en retning i deres udvikling, er ikke det samme som at denne retning er styret eller bestemt på forhånd. Se kritik af Icons of Evolution.

2.3: Der findes talrige eksempler på, at dyrearter har været uforandrede igennem mange millioner - eller måske endda hundredvis af millioner af år. Hvis evolutionsteorien var sand, kunne dette ikke ske. Se Atlas of Creation.

Svar: Som ovenfor: Evolution har nogle gange retning, andre gange ikke, det afhænger fuldstændig af omstændighederne. Succesfulde dyreformer (eller planter, eller mikroorganismer) kan eksistere næsten uforandrede i mange millioner af år, simpelthen fordi der ikke er noget selektivt pres for morfologiske forandringer.
Citat fra John Maynard Smith, Nature vol. 374 side 227: ”Der er ingen teoretisk grund til at forvente at evolutionslinjer skal blive mere komplekse med tiden ...” Ifølge denne artikel er langt det meste af forøgelsen af kompleksitet sket i forholdsvis begrænsede perioder indenfor snævre evolutionslinjer. Fx er flercellede eukaryote organismer (dyr, planter og svampe) sandsynligvis kun opstået én gang (at nogle linjer senere er blevet éncellede igen er en anden sag).

2.4: Fortidens fauna var langt mere artsrig end vore dages; men ifølge evolutionsbiologien burde der være større artsrigdom nu end i fortiden. Nogle gange skærpes dette til den (helt absurde)påstand om at alle de arter, der lever i dag, blev til ved den kambriske eksplosion. Se fx Harslund 07/11/05og 09/01/06Andre gange er det ikke arts-rigsdommen der påstås at have været større, men arts-variationen, målt som antallet af store grupper af dyr - rækker. Se Icons of Evolution. (En række er den største gruppering af dyrearter. Fx tilhører alle hvirveldyr: fugle, pattedyr, krybdyr, padder og fisk, samme række. Insekter, krebsdyr og edderkopper tilhører én række: leddyr)

Svar: For det første er der ingen indikation af, at fortidens fauna var mere artsrig. For det andet siger evolutionsteorien ingenting om artsrigsom. Artsrigdom afhænger af de økologiske forhold i bredeste forstand, det kan gå op og ned. Påstanden om at alle nulevende arter blev til ved den kambriske eksplosion er i direkte modsætning til alle fossile vidnesbyrd. Ikke engang alle rækker blev til i Kambrium. Jo længere man går tilbage jo færre nulevende former finder man. Dette gælder på alle taxonomiske niveauer: Arter, slægter, familier ... hele vejen op til rækkerne.
Jablonsky: Science vol. 284 side 2114 viser en oversigt over antallet af marine dyrefamilier der kan findes som fossiler. Grafen viser hvor mange familier der var kendt i 1982 (den nederste stiplede linje) og i 1992 (den øverste fuldt optrukne linje).


Som det ses stiger diversiteten for så at flade ud, og til sidst igen stige voldsomt. Der ses også nogle tilfælde af voldsom nedgang i diversiteten, specielt ved udgangen af Ordovicium (O) Perm (P) og Kridt (K).

Selvom man selvfølgelig skal forvente at ældre lag er mere ødelagte og derfor er sjældnere vil vise fossiler af god kvalitet, må man alligevel konkludere at der intet belæg er for påstanden om at diversiteten var større før i tiden. Den kambriske eksplosion ses som en voldsom stigning i kurverne i begyndelsen af Kambrium (C). Forholdsvis er dette langt den kraftigste stigning: fra ca. 20 til 380 kendte familier (næsten en tyvedobling) på ca. 30 mio. år.

Der er mange problemer med at bestemme fortidens biodiversitet. Jo længere tilbage man går, jo færre fund er der, og jo større bliver derfor usikkerheden. For nylig er der foretaget et forsøg på at tage højde for nogle af de forhold, der kan forplumre billedet af fortidens diversitet. Resultatet er offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Science (vol 98 side 6161 - 6166) og kan opsummeres i den konklusion at der trods store udsving i antallet af slægter og arter, samt de kendte tilfælde af masseuddøen, ikke har været nogen langtrækkende tendens til stigning i diversiteten fra Ordovicium for ca. 450 mio. år indtil for ca 20 mio. år siden. (Studiet omhandler kun marine hvirvelløse dyr - og kun et begrænset antal rækker indenfor disse)

2.5: Den kambriske eksplosion kunne ikke have fundet sted hvis evolutionsteorien var sand. Se Icons of Evolution.

Svar: Den kambriske eksplosion er ganske rigtigt et mysterium, men jo flere meget gamle fossiler der dukker op, jo mindre bliver eksplosionen. Det fremstilles ofte som om alle nulevende rækker af dyr opstod i kambrium. Det gjorde de ikke; der kendes i dag adskillige dyrerækker, der er opstået enten før (Fx Small Shelly Fauna) eller efter Kambrium. Særlige forhold med pludselige ændringer i ilt-niveauet eller andre ting kan måske forklare resten.

Man skal også være klar over at de arter der dukkede op i kambrium, er meget forskellige fra nutidens. Fx kendes der ingen hvirveldyr fra tidlig og midt kambrium. De få repræsentanter for chordater (Rygstrengsdyr, hvortil hører hvirveldyr), der kendes fra kambrium, havde ikke noget skelet.
I øvrigt er det et ofte overset faktum, at der findes en ganske rig fossil fauna af protister, der levede i næsten én milliard år før den kambriske eksplosion. Der var altså en rig fauna af ret avancerede encellede organismer umiddelbart før kambrium, som kunne give ophav til eksplosionen (Farmer & Habura J Eukaryot Microbiol 57 p. 3-10). Læs mere om den kambriske eksplosion på den engelske Wikipedia her.

2.6: Der findes ingen eksempler på de ubrudte rækker af fossiler, som man skal forvente ifølge evolutionsteorien. Se fx Jonathan Wells her.

Svar: I ovenstående link påstår Wells at hvis evolutionsteorien er sand, skal man forvente at finde en række fossiler der viser en kontinuert forandring fra en type til en anden. Det er ikke rigtigt. For det første er der ingenting der sikrer at evolutionen sker som en lineær proces fra en type til en anden, der kan være mange tilfældige udsving undervejs; for det andet er der ingenting der sikrer, at man finder fossiler af netop de arter, der er de nulevendes forfædre. Da langt de fleste udviklingslinjer uddør, er det langt mere sandsynligt at finde fossiler af udviklingslinjer, der er sidegrene til de linjer, der fører op til nutidens arter. Nedenstående illustration viser de to muligheder. Til venstre det Wells forestiller sig med en lige linje fra fortid til nutid, og fund af mange mellemformer. Til højre den mere sandsynlige situation, med forgreninger, hvoraf nogle af de uddøde linjer optræder som fossiler.
Røde krydser er fossiler, sorte krydser er nulevende arter; tiden går opad.

Ud over dette forhold, skal man tage i betragtning at nogle arter måske har eksisteret i flere millioner år uforandret, mens andre forandrer sig hurtigt. Nedenstående illustration beskriver denne situation.
Tiden går opad, hver af de to kasser illustrerer hvor lang tid en art har eksisteret, krydserne repræsenterer fund af fossiler.

1 er den oprindelige art, 2 er en art udviklet fra 1. Art 1 eksisterer i meget længere tid end 2 og der kan derfor findes fossiler (markeret med X) af 1 der er yngre and fossiler af 2.

Hvis du har kommentarer til punktet, kan du skrive her       Til toppen


Påstand 3:
Der foregår ikke evolution af nye arter

Også denne kommer i flere udgaver.
Da det er et meget omfattende område, er det nærmere behandlet her.

3.1: Vi kender ingen eksempler på nye arter, der er opstået i historisk tid. Se fx Harslund 07/11/05 Det er lidt svært at finde ud af hvor stor enigheden er på dette punkt. Fx mener Behe at alle arter er beslægtede, men alligevel benægter han konkrete eksempler på evolution, som fx hvalernes.

Svar: Det er simpelthen ikke rigtigt. I laboratoriet er fremstillet nye arter af bananfluer (find link). Faktisk er dette en meget vidtrækkende påstand. Det er nemlig en påstand om, at der sker en stadig skabelse af nye arter. Hver eneste nulevende og fossil art skulle altså være opstået ved separat skabelse.
I Afrika er der tre store søer (Victoria, Tanganyika og Malawi) hvor der lever mange hundrede endemiske arter af cichlider. Ifølge denne påstand skulle disse altså være skabt af designeren inden for de to millioner år, søerne har eksisteret. Det samme gælder endemiske arter mange andre steder.

Hvad er det man ønsker? Forskelle mellem nye arter skal forventes at være så små, at det kræver meget præcise beskrivelser at afgøre spørgsmålet. Hvis problemet skal tages alvorligt, må man præcis beskrive hvilken type observationer der skal til, for at man accepterer at artsdannelse har fundet sted.

På Hawaii er der en gruppe af endemiske sommerfuglearter (desværre nu næsten forsvundet) hvis mund-dele er tilpasset banan-blomster, men bananer har kun vokset på Hawaii i ca. tusind år. (Zimmermann: Evolution vol 14 s. 137-138 - desværre intet link) Se nærmere her.

En anden type artsdannelse, der kan forekomme i løbet af en enkelt generation, er polyploidi, der især er almindelig blandt planter.

3.2: Artsvariation og artsevolution er biologisk og fysiologisk set to helt forskellige fænomener. Se fx Harslund 07/11/05. Og nye morfologiske træk er igen et andet fænomen: Nogle gange formuleres det som: mikroevolution og makroevolution er helt forskellige fænomener (Bl.a. Tyvand).

Svar: Det er en kunstig skelnen mellem mikro- og makroevolution. Evolutionsteorien siger jo netop at variationen er drivkraften i evolutionen; hvis man endelig vil skelne er mikroevolution bare et trin på vejen til makroevolution. Hvis artsevolution blandt andet betyder artsdannelse, er det tydeligt at nogle af de bedst undersøgte dyregrupper viser sig at have været igennem meget intensiv artsdannelse. Der findes 1450 arter af slægten Drosophila (bananfluer). Blandt bananfluer er der alle grader af slægtskab: Nogle arter er så nært beslægtede, at de kan få fertilt afkom, andre artskombinationer giver kun få infertilt afkom, andre igen slet intet afkom. Præcis som evolutionsteorien vil forudse. Nature vol. 450 side 203 (desværre intet link) fortæller om de seneste opdagelser indenfor bananfluernes evolution, på baggrund af at 12 arters genomer er fuldstændigt sekventeret.

3.3: Man skal forvente at finde overgangsformer mellem arter der lever samtidigt. Se fx Harslund 07/11/05

Svar: Det udtaler evolutionsteorien sig ikke om. Nulevende arter er foreløbigt endepunkt for hver sin udviklingsrække. Men i øvrigt er der eksempler på det. Specielt såkaldte 'Ringarter'.

Hvis du har kommentarer til punktet, kan du skrive her       Til toppen


Påstand 4:
Livets oprindelse er helt uforklarlig uden en designer. Tyvand s. 182 ff.
Idéen om en RNA-verden der kunne være gået forud for nutidens DNA-verden er for længst opgivet, og der er næsten ingen forskning indenfor området.

Svar: RNA verdenen er ikke opgivet. Så sent som i 2009 nævnes idéen som en selvfølgelighed (Bokov and Steinberg: Nature vol. 457 s. 977; Castanotto and Rossi Naturevol 457 s. 426). Der findes ingen artikler indenfor de seneste år der hævder at teorien er død. I Danmark arbejder (navn) med en idé om livets oprindelse. Find eksempler på andre der arbejder med det samme.


Påstand 5:
Darwinismen er i en alvorlig krise fordi den har stadig større vanskeligheder ved at forklare biologiske fænomener på en troværdig måde. Se stort set alle pro-IDartikler i danske dagblade.

Svar: Tværtimod hviler evolutionsteorien på et stadigt mere solidt fundament. Morfologi, DNA fossiler - alt peger i samme retning. Se fx talrige argumenter for livets fælles oprindelse og alle levende organismers slægtskab her.


Påstand 6:
Ved analogi med menneskeskabte maskiner, kan man indse at levende organismer må være designede. Se Wolf: Rosens råb.

Svar: Analogier kan kun bruges til at forklare ting, og til at få idéer. Man kan ikke stole på at analogier giver holdbare konklusioner om noget man ikke på anden måde kan konstatere. En grundigere kritik af Analog erkendelse kan findes her.


Påstand 7:
Et argument for evolutionsteorien som bliver bragt frem igen og igen, er Haeckels tegninger af hvirveldyrenes fostre. Til trods for at man længe har vidst at disse var forfalskede. Se Icons of Evolution.

Svar: Sagen om Haeckels fostertegninger er ganske rigtigt en pinlig affære, som burde have været rettet for længe siden. Der er ingen undskyldning, det er bare at få dem fjernet fra lærebøgerne så hurtigt som muligt.
Men man skal jo heller ikke overdrive problemet: En ting er lærebøger, noget andet videnskabelige artikler. Der er i alt 26 tilfælde hvor Haecekls bog er blevet citeret i videnskabelige artikler. Før '28 citeres bogen for andre ting, fostertegningerne nævnes ikke. Fra 1928 - 1979 er der ingen artikler. De seneste artikler interesserer sig mest for Haeckel af historiske grunde. Der er ingen der tager hans tegninger alvorligt. I øvrigt er det at Haeckels tegninger ikke er akkurate i detaljerne jo ikke det samme som at hans konklusioner er komplet forfejlede. Se her for detaljerede argumenter omkring dette spørgsmål.


Påstand 8:
Stadigt flere forskere vender evolutionsteorien ryggen og tilslutter sig ID (Harslund 09/03/09) På det seneste er især Kenyon blevet nævnt.

Svar: Nogle gange henvises til en liste over 700 nuværende og tidligere forskere, der har skrevet under på en mistillidserklæring overfor Darwinismen. Dette spørgsmål er nærmere behandlet her. Kenyons betydning som evolutionsforsker overdrives voldsomt.

Hvis du har kommentarer til punkterne, kan du skrive her       Til toppen


Påstand 9:
Kritikken af evolutionsteorien bliver undertrykt og kritikerne bliver udelukket fra fagtidsskrifterne og angrebet usagligt (Wolf 04/10/07, Harslund 27/01/06, 09/03/09 desuden omtale af filmen Expelled - Første kapitel af Darwin 200 år ...)

Svar: Med mange hundrede fagtidsskrifter (Københavns Universitet har 800 tidsskrifter under overskriften 'Biologi generelt') vil det påståede kræve en meget effektiv verdensomspændende konspiration. Desuden er det ikke korrekt at kritikken bliver undertrykt: De væsentligste bøger om ID er blevet anmeldt sagligt i fremtrædende tidsskrifter. Se her.


Påstand 10:
Darwin burde have fundet Mendels love. (hvor er det nu lige det kommer fra?) Grunden til at Mendel ikke var anerkendt var, at hans resultater ville have undermineret Darwins teori, og det kunne man ikke acceptere.

Svar: Kun meget få af Darwins samtidige kendte Mendels resultater, og der var så godt som ingen, der forstod hvor vigtige de var. Darwin have stærke modstandere, så hvis Mendel var almindeligt kendt og hvis hans resultater var i modstrid med evolutionsteorien, ville de have nok brugt dem. Men ingen af dem nævner Mendel.

Hvis du har kommentarer til punkterne, kan du skrive her       Til toppen

Påstand 11: Det er blevet bevist at Darwins idé om 'Livets træ' er forkert. Det modsiges af de nyeste undersøgelser af DNA og Proteiners struktur. Forskellige gener giver forskellige træer. Derfor kan evolutionen ikke have fundet sted (Artikel på IDEA).

Svar: Der er rigtig gode forklaringer på hvorfor idéen om livet træ ikke holder hele vejen. I hvert af de tilfælde hvor der er fundet afvigelser er der også fundet gode forklaringer på afvigelserne. Ikke bare teoretiske forklaringer, men også konkret, beviste forklaringer, nemlig horisontal overførsel af DNA, dvs. overførsel af genetisk materiale fra en art til en anden.(se Graham Lawton: Axing Darwins tree, New Scientist, vol. 201 s. 34-39).

Hvis du har kommentarer til punktet, kan du skrive her       Til toppen

Påstand 12: På Darwins tid troede man at levende celler var ret simple. Behe: Darwins black box.

Svar: Det er ganske enkelt ikke rigtigt. De første ret præcise tegninger af kromosomer er fra 1873 (Darwin døde i 1982). Allerede samme år (1882) konstruerede Flemming ret nøjagtige tegninger af flere stadier af mitosen. Samme år udgav Darwin selv disse tegninger af kloroplaster der bevæger sig i planteceller.

Påstand 13: Fysikkens love umuliggør evolutionen. Konkret påstås det at evolutionen modsiger termodynamikkens anden hovedsætning: at mængden af entropi i et lukket system altid vokser.
Se en forklaring på begrebet 'Entropi'
her.
Tyvand: Darwin 200 år ... s. 166.

Svar: Det er flere gange påvist at termodynamikkens anden hovedsætning på ingen måde modsiger evolutionen. Det er et noget kompliceret emne, så se nærmere her.

Påstand 14: Da DNA er digitalt opbygget, kan de kontinuerte forandringer som evolutionsteorien bygger på, ikke lade sig gøre.
Tyvand: Darwin 200 år ... s. 141.
Svar: For det første er de mindste forandringer, der kan ske i DNA og dermed også i proteiner, så små, at de tilfældige og miljøbetingede variationer er langt større, og forandringerne i DNA dermed fænotypisk viser sig som kontinuert variation, selvom det selvfølgelig er korrekt, at selve mutationernes natur er digital.
   For det andet bygger evolutionsteorien ikke på strengt kontinuert variation, blot på at der findes variation der er lille nok til ikke at ødelægge den pågældende strukturs funktion.


Andre argumenter imod ID

Genomundersøgelser
Efterhånden får flere og flere organismer sekventeret hele deres genom (dvs. alle kromosomerne), hvilket giver mulighed for meget detaljerede undersøgelser af evolutionen. Dette har givet evolutionsteorien et endnu mere solidt grundlag.

Menneskets genom sammenlignet med menneskeabernes
Mennesker har 46 kromosomer (23 par), mens alle de store menneskeaber har 48 (24 par). Den letteste måde at forklare det på ud fra evolutionsteorien er at der er sket en sammensmeltning af to kromosompar efter menneskets udviklingslinje skilte sig ud fra chimpansen som er vores nærmeste slægtning. Kromosom nr. 2 er bygget op præcis som man skulle forvente, hvis dette var tilfældet.
Den originale artikel er her. Mere populær forklaring (engelsk) her.
Casye Luskin giver et IDistisk 'modargument' her
I øvrigt har mennesker næsten præcis de samme gener som menneskeaberne. Ikke blot er sekvensen af de enkelte gener meget lig hinanden, selve typen af gener og den måde de er arrangeret på kromosomerne er også næsten den samme.

Sammenligning mellem arter af gær
Når man sammenligner forskellige arter af gær finder man, at de indeholder næsten de samme gener i næsten den samme rækkefølge. Man kan endog med sikkerhed sige at arten Saccharomyces cerevisiae har undergået en kromosomfordobling siden den skilte sig ud fra sin fælles forfader med Candida glabrata(Nature vol. 430 side 25).

Genomstørrelse
Når forskellige arter bliver sammenlignet viser der sig overraskende store forskelle i deres genomers størrelse, det såkaldte C-paradoks. Visse amøber har over hundrede gange så meget DNA som mennesker, nogle arter af pattedyr har op til næsten ti gange så mange kromosomer som deres nære slægtninge. Det er helt umuligt at forstå indenfor ID. Det er vanskeligt nok at forstå indenfor evolutionsteorien, men nu hvor flere og flere genomer bliver sekventeret, dukker der mønstre op der tyder på, at en meget stor del af forskellene i genom-størrelse skyldes mere eller mindre aktive selvreplikerende sekvenser (Nature vol. 417 side 374).

Biogeografiske undersøgelser
Når man undersøger arternes fordeling på jorden finder man altid at de er fordelt på en måde der kan forklares med migration. Nærtbeslægtede arter optræder tæt på hinanden, eller i områder der er forbundet så dyr og planter kan vandre. Arter der spredes let (så som fugle) er mere almindelige på isolerede øer end arter der ikke spredes så let (pattedyr og krybdyr). Australien er skoleeksemplet på et kontinent der har været isoleret i mange millioner år, og hvor pattedyrfaunaen (pungdyr) afviger stærkt fra faunaen andre steder.

Afrika forenes med Asien
(Nature Vol 426 s. 509) Indtil for ca. 24 mio. år siden var Afrika isoleret fra Asien. En ny undersøgelse af pattedyrfaunaen for 27 mio. år siden viser endnu tydeligere end man hidtil har vidst, at den på det tidspunkt bestod af artsgrupper der var særegne for Afrika. Undersøgelser af lidt nyere lag (efter Afrika blev landfast med Asien) viser at der nu skete en hurtig udvikling af nye arter, fordi arter fra Asien strømmede til Afrika og Afrikanske arter strømmede til Asien. Dette gav en helt ny konkurrence mellem arterne der medførte hurtig evolution af nye arter og artsgrupper, heriblandt den gruppe af primater, som den gamle verdens aber (herunder menneskeaber og mennesket) hører til.

Hvis du har kommentarer til punktet, kan du skrive her       Til toppen

Der er flere debatsider der omhandler diverse argumenter for og imod. En vigtig side er ActionBioScience. Vigtig fordi her debatterer de mest prominente fortalere og modstandere af ID. Fortalerne præsenterer deres vigtigste argumenter og modstanderne kommenterer dem.

 

100310