Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Perry Marshall:

'The Atheist Riddle' og 'God, DNA, Origin of Life'

 

 

 

Billedet linker til foredraget 'God, DNA, Origin of Life' (7 videoer). 

Desværre er linket til 'The Atheist Riddle' forsvundet. Jeg prøver at finde det igen.

De to er delvis overlappende - jeg kan ikke finde 'Atheist...' - så jeg kan ikke sammenligne og se hvor meget.

 

Det følgende er nogle hovedpunkter fra 'God, DNA, Origin of Life'

 

Efter en indledning om hvar information er starter han med at udelukke evolution (3. video - påstand: alle koder er designet), hvorefter han bruger dette udgangspunkt til at udelukke evolution. Et meget letgennemskueligt eksempel på et cirkelargument.


Senere gennemgår han hvad han påstår er en udtømmende liste over muligheder for hvordan informationen i DNA kan være opstået:
1. Designet af mennesker (Hvorfor han overhovedet nævner den tåbelige idé er uklart)

2. Designet af aliens (Korrekt afvist, hvor kommer disse aliens fra?)

3. Et resultat af tilfældigheder (Afvises fordi information ikke kommer af ingenting)

4. Et resultat af en endnu ukendt fysisk lov (Lidt komliceret - se nednefor)

5. Skabt af Gud (da han har afvist alle de andre er det den eneste tilbageværende mulighed)

 

Argumentet er svagt fordi det bygger på at listen er udtømmende. Hvis den ikke er det forsvinder argumentet. kan man ngensinde være sikker på at en liste over noget mulighe forklaringer er udtømmende?

I dette tilfælde har han sprunget den, for en evolutionsbiolog indlysende, mulighed over - nemlig naturlig udvælgelse. Et eller andet simplere har givet ophav til informationen i DNA.

 

Mht punkt 4 siger han at indtil man finder en naturligt opstået informationskilde kan dette ikke efterforskes. men hvad med at foreslå DNA som en naturligt forekommende informationskilde og så tage udgangspunkt i det? Det overvejer han ikke engang. Igen er cirkelargumentationen tydelig. Han har allerede svaret inden spørgsmålet er stillet: Fordi DNA ikke er en naturligt forekommende inforamtionskilde, kan den ikke bruges til at udforske hvor sådan en kommer fra. men hvor ved han fra at DNA ikke er en naturligt forekommende inforamtionskilde? det ved han ikke - det er en del af forudsætningen for argumentet.

 

Det følgende er et referat af 'The Atheist Riddle'

 

Perry Marshal holder foredrag om det umulige i at DNA kan være opstået uden intelligent indgriben.

Foredraget ligger sig et sted imellem hard-core kreationisme og ID.

Desværre har jeg endnu ikke fundet et link til en optagelse af de spørgsmål/svar der efterfølger foredraget.

 

Alt i alt er Marshall et skrydehoved. Han påstår, at han har undersøgt det, han fortæller om grundigt og med et åbent sind. Det, der er kommet ud af det, er ikke imponerende.

   Det imponerende er den manipulerende måde han præsenterer det på. Marshall er smart - så smart at man faktisk skal vide en del om biologi - og især genetik - for at gennemskue hans manipulation - det gør hans publikum tydeligtvis ikke.

   Det ser ud til at han har indset, at man ikke kan argumentere imod evolutionen som sådan. Det fossile vidnesbyrd er efterhånden så omfattende, at det ikke lade sig gøre at påstå, at evolutionen ikke har fundet sted. Så han angriber fra et andet synspunkt.

   Det er ikke evolutionen som sådan han modsiger - tværtimod siger han, at den kan meget vel have fundet sted - det er mekanismen: mutation og selektion, han går i kødet på. I sin egen selvforståelse har han bevist, at det ikke denne mekanisme ikke kan fungere.

 

Hans argumenter er i al væsentlighed analoge. Om man accepterer analogi som argument for noget eller ej er afgørende for, hvad man mener om hans foredrag. han gør ikke på noget tidspunkt opmærsom på dette. Det antages implicit at analoge argumenter er holdbare.

   Analoge argumenter er behandlet her.

   Undervejs lykkes det ham at give en fornærmende parodi på videnskab. Hans starter med at erklære at han vil skære igennem alt vrøvlet og finde ud af hvad der er skidt og kanel. Inden han er færdig har han, implicit, erklæret at alle de 99, --- % videnskabsfolk, der mener at evolutionsteorien har noget på sig, er komplette idioter, der intet har forstået af informationsteori.

   Hans hovedpointe er, at det er umuligt for naturlig selektion at fungere, fordi fejl i en kode altid vil føre til at den fungere dårligere, aldrig - og han understreger aldrig - til at den fungerer bedre. Jeg tror nu at han taler imod bedre vidende. Se fx Wikipedias artikel om kunstigt liv, eller Framstick's hjemmeside, for at se eksempler på det modsatte.

 

Efter en indledning prøver han at vise, at mutationer ikke kan føre til noget godt ved at vise et eksempel på mutationer i tekst.

   Han starter med at opbygge en analogi mellem DNA og skriftsprog. Hans fremstilling er som følger:

 

DNA

Sprog 

Nukleotid

Skrifttegn

Codon

Bogstav 

Gen

Ord 

Operon

Sætning 

Regulon

Afsnit 

Kromosom

Kapitel

 

Fint nok (Hvordan han lige skelner mellem Skrifftegn 'Character' og Bogstav 'Letter' ved jeg ikke, men pyt). Analogien holder dog kun noget af vejen.

   For det første er der en masse DNA som intet har med gener at gøre (i mennesker er det mindst 95 %), mens der i en tekst sjælden vil være bogstaver, der ikke indgår i ord.

   For det andet er der regulerende sekvenser (promotorer) der styrer hvordan hvert enkelt gen udtrykkes. Promotorer har ingen plads i ovenstående hierarki, med mindre man opfatter dem som del af et gen.

   For det tredje er et kromosom langt fra analogt med et kapitel i en tekst. Et kapitel fortæller forhåbentlig en sammenhængene historie, et kromosom indeholder gener, der ganske vist sidder sammen, men som ellers ingenting har med hinanden at gøre. Det er lidt det omvendte med et regulon: det er gener, der har noget med hinanden at gøre, men som til gengæld kan være spredt ud over et eller flere kromosomer.

   Det er dygtigt gjort, men uærligt, da han ikke gør opmærksom på, hvor analogien ikke holder. Lytteren forledes til at tro, at når analogien holder så langt - så holder den hele vejen.

   Så siger han, at ingen nogen sinde har opdaget en kode, hvis oprindelse man kender, der ikke var designet af nogen. Men det er jo netop kun relevant, hvis man på forhånd accepterer analogi som argument.

   Han koger argumentet ned til følgende: DNA er en kode - Alle koder, hvor vi kender oprindelsen, er designet - Altså er DNA designet. Et rent analogt argument.
   Iøvrigt er analogien svag i det gener ikke, som ord, kun kan 'staves' på en enklet (eller måske nogle) måder. For nogle gener er sekvensen af det tilsvarende protein forskellig for hver eneste art, der er undersøgt.

 

Han benytter sig så af et åbenlyst eksempel på et ’God in the gabs’ argument (Eksemplet: Where did the information in DNA come from). Problemet med dette eksempel er, at hans fremstilling er for summarisk. Der har være mange forsøg på at forklare hvordan informationen i DNA er udviklet fra simplere informationssystemer (et eksempel er RNA-verdenen). Dette koger han ned til en parodi: Tilfældighed. Han går slet ikke alvorligt ind i den mulighed at DNA er resultatet af evolution fra simplere informationssystemer, der kan være startet som et selvreplikerende molekyle.

 

Han fortæller at han har 'opdaget' at computer-informations-videnskab på en eller anden måde svarer til DNA-informations-videnskab. Fint nok, men det har åbenbart ikke ledt ham til at 'opdage' at der er lavet computerprogrammer, der forbedrer sig selv ved 'mutationer' i form af små ændringer i programmet efterfulgt af selektion af de funktionelle programmer og kassasion af de dysfunktionelle. Eller passer det bare ikke i hans kram? 

   Det er måske ikke så vigtigt, men hans præsentation af ’udviklede antilopen sig til en giraf’ er et typisk eksempel på en forfejlet måde at stille spørgsmål om evolution på. Ifølge evolutionsteorien udviklede antilopen sig ikke til en giraf. Antilopen og giraffen har fælles forfædre, der sikkert hverken var giraffer eller antiloper, men snarere noget helt tredje. Hvad der er vigtigt er, at han på forhånd udelukker, at man i fossilerne kan finde forklaring på netop de spørgsmål, han stiller.

 

Derefter misbruger han DNA/Sprog analogien, i dét han anvender den netop der, hvor den ikke holder. Han forudsætte (uudtalt), at DNA-sekvenser, der danner gener, har præcis de samme egenskaber som bogstavsekvenser, der danner sætninger. Men lige præcis dér holder analogien ikke. I en given sætning er der sædvanligvis én og kun én korrekt stavemåde. Derimod har hvert eneste gen i praksis uendeligt mange ’korrekte’ stavemåder, i dét der er massevis af måder ét og samme gen kan være opbygget på, og stadig have samme funktion. I praksis er der ofte så mange måder at opbygge det samme gen, at antallet overstiger antallet af individer der nogensinde har eksisteret.

   Han synker endda så lavt som til at gentage det gamle irrelevante argument om, at man ikke kan skrive Shakespeares tekster ved at smide bogstaverne tilfældigt sammen. Det er tydeligt, at han taler for et publikum, der er fuldstændigt uvidende om biologi, og som på forhånd er overbeviste  IDister/kreationister. Ellers ville dette fupnummer aldrig gå.

 

En ikke nærmere præsenteret forsker ved navn Goldsmith (Stavemåde?) skulle angiveligt have lavet eksperimenter med bananfluer for at udvikle nye arter.

Hans slide skriver 1906 - det er vist der hvor Morgan startede med bananfluerne, men af helt andre årsager, nemlig for at undersøge genernes funktion.

 

Hans eneste lidt nye ide er at evolution sker, men den er styret. Men det er vist (det er uklart) nogenlunde det samme Michael Behe mener.

 

Så refererer han til Barbara McClintock. "Hun skadede DNA'et" (Det tror jeg faktisk ikke men det skal undersøges) Han forklarer at hendes arbejde drejer sig om DNA reparation: Hvis der sker en mutation, vil den blive repareret ved at den skadede stump DNA bliver erstattet af en stump der ligner, men som ikke er skadet. Han fortæller også, at det samme princip bliver brugt af immunsystemet. Dette er rigtigt nok, men det er bare ikke det, McClintock fandt frem til. Marshall viser et billede af majs med forskellige farver som illustration af McClintocks arbejde. Det er fuldstændig relevant, men det drejer sig om noget andet; nemlig transportable genetiske elementer og deres indflydelse på om gener er aktive eller ej.

   Der er en tydelig hensigt med at give en forfejlet fremstilling af McClintocks arbejde. I Marshalls fremstilling fremstår DNA som intelligent: DNA kan reparere fejl og immunsystemet er mægtig smart indrettet. Men i virkeligheden er transpotable elementer mindst lige så meget til skade som til gavn: HIV og andre RNA-virus benytter sig af dem; De kan fremkalde kræft og multiresistente bakterier. Det fortæller Marshall ikke noget om, for det passer ikke ind i det billede, han forsøger at tegne.

 

I øvrigt er det et meget forkert billede han tegner. Han forsøger at få det til at se ud som om de mutationer der sker i DNA har det formål at tilpasse organismen til miljøet. At kun når der er brug for mutationer, sker de. Men de fleste mutationer er jo neutrale, de fleste af de ikke-neutrale er skadelige, og alle mutationer, neutrale, skadelige og gavnlige sker uden hensyn til hvilke mutationer der ville være gavnlige i det pågældende miljø. Det er let at vise, at de mutationer, der fører til antibiotikaresistens i bakterier, sker uafhængigt af om antibiotika er til stede eller ej. Det er bare kun når antibiotika er til stede, at mutationen er til gavn for bakterien.

 

Så refererer han et eksperiment af James A. Shapiro, der viser at Protozoer kan blande deres DNA sammen for at danne nye gener, der kan overleve i et nyt miljø. Han forsøger tilsyneladende at bilde publikum ind, at denne proces er styret, så der er sikkerhed for, at det virker, fordi protozoen på en eller anden måde ’ved’ hvad der skal til for at fremstille en ny protozo, der kan overleve. Sandheden er jo at protozoerne laver en fuldstændig tilfældig roden sammen af deres DNA-stumper og det der virker - virker, resten dør.

Iøvrigt modsiger han jo sig selv. Hvis denne proces virker er det jo et eksempel på at støj giver ny bedre information.

 

Tilsidst kobler han lige til ’Unlocking the Mystery of Life’

 

Undervejs taler han om DNAs struktur og nævner at det mindste DNA molekyle i levende organismer er 500.000 bp. I RNA-virus er der langt mindre information (HIV indeholder 9.600 bp) men det er jo heller ikke en selvbærende organisme, så det passer sikkert meget godt. Derimod sætter han overgrænsen ved menneskets 3 mia. hvilket er helt forkert. Der findes en amøbe (Amoeba dubia) der har ikke mindre end 670 mia bp (200 gange så meget som mennesket).  Hvorfor viser han disse forkerte oplysninger? Er det for at give indtryk af at mennesker er de mest komplicerede af alle levende væsner (hvilket jo passer emd hans religiøse udgangspunkt) og derfor selvfølgelig har mest DNA?

På en måde er hans argument smart bygget op. hans konklusion er at DNA er designet til at udvikle sig. dermed har han sådan sikret sig imod argumenter. Evolutionen sker fordi designeren har sørget for at det sker. Problemet er at idéen ikke kan testes. Uanset om det er rigtig eller forkert, giver den de samme forudsigelser som evolutionsteorien.