Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Artdannelse


 

Dette er en grundigere behandling af påstand 3, under for og imod ID:

Der er en anden tilgang til emnet her.

 

         Påstand: Der foregår ikke evolution af nye arter

 

         Også denne kommer i flere udgaver.

 

         3.1: Vi kender ingen eksempler på nye arter, der er opstået i historisk tid. Se fx Harslund 07/11/05 

         Det er lidt svært at finde ud af hvor stor enigheden er på dette punkt. Fx mener Behe at alle arter er beslægtede, men alligevel benægter han konkrete eksempler på evolution, som fx hvalernes.

 

         Svar: Det er simpelthen ikke rigtigt. I laboratoriet er fremstillet nye arter af bananfluer (find link).

 

         Faktisk er dette en meget vidtrækkende påstand. Det er nemlig en påstand om, at der sker en stadig skabelse af nye arter. Hver eneste nulevende og fossil art skulle altså være opstået ved seperat skabelse. I Afrika er der tre store søer (Victoria, Tanganyika og Malawi) hvor der lever mange hundrede endemiske arter af cichider. Ifølge denne påstand skulle disse altså være skabt af designeren inden for de to millioner år, søerne har eksisteret. Det samme gælder endemiske arter mange andre steder.

 

         Hvad er det man ønsker? Forskelle mellem nye arter skal forventes at være så små, at det kræver meget præcise beskrivelser at afgøre spørgsmålet. Hvis problemet skal tages alvorligt, må man præcis beskrive hvilken type observationer der skal til, for at man accepterer at artsdannelse har fundet sted. Desuden er det en indvending der viser en fuldstændig mangel på biologisk viden. Artsdannelse er en proces hvor forskelle ophobes over tusindvis af år. Præcis hvornår en art er splittet i to er et meningsløst spørgsmål. Evolutionsteorien siger at man skal forvente en ophobning af forskelle der først resulterer i stadig lavere indbyrdes fertilitet, på et tidspunkt måske kun sterilt afkom, og derefter fuldstændig indbyrdes sterilitet. Men præcis hvornår det indtræffer er umuligt at sige, med mindre man omhyggeligt hvert eneste år krydser de to populationer, som man tror er ved at spaltes op. Den slags eksperimenter er i praksis uigennemførlige. 

 

         Man kan med rimelighed sige, at artsdannelse først kan konstateres længe efter at den har fundet sted.  Undervejs i processen kan man kun konstatere at artsdannelse er i gang.

        

         På Hawaii er der en gruppe af endemiske sommerfuglearter (desværre nu næsten forsvundet) hvis mund-dele er tilpasset banan-blomster, men bananer har kun vokset på Hawaii i ca. tusind år. (Zimmermann: Evolution vol 14 s. 137-138 - desværre ingen links) Se nærmere her.

       

         En anden type artdannelse er polyploidi, der er almindelig hos planter. Udgangspunktet er såkaldte ureducerede gameter, kønsceller med samme kromosomtal som kropscellerne. Hvis to sådanne ureducerede gameter (pollen og ægcelle) smelter sammen, er resultatet en plante med fire sæt kromosomer. I stedet for ét sæt fra faderplanten og ét fra moderplanten, er der nu to fra hver. Det specielle ved dette fænomen er, at i nogle tilfælde kan pollen og æg fra to forskellige plantearter, der noprmalt er indbyrdes sterile, alligevel give fertilt afkom. I dette tilfælde kaldes afkommet for en allopolyploid. Hvis to nærtbeslægtede arter lever i samme område, kan allopolyploider forekomme tilstrækkeligt ofte til at to sådanne planter kan krydses med hinadnen. Derved er der faktisk opstået en ny art fra den ene generation til den næste. De nok mest almindeligt kendte eksempler på dette er hvede og raps; men der er tusindvis af andre eksempler om man regner med at en styor procentdel af alle plantearter er polyploider.

 

         3.2: Artsvariation og artsevolution er biologisk og fysiologisk set to helt forskellige fænomener. Se fx Harslund 07/11/05. Og nye morfologiske træk er igen et andet fænomen: Nogle gange formuleres det som: mikroevolution og makroevolution er helt forskellige fænomener (link).

         Svar: Det er en kunstig skelnen mellem mikro- og makroevolution. Evolutionsteorien siger jo netop at variationen er drivkraften i evolutionen; hvis man endelig vil skelne er mikroevolution er bare et trin på vejen til makroevolution.

            Hvis artsevolution blandt andet betyder artsdannelse, er det tydeligt at nogle af de bedst undersøgte dyregrupper viser sig at have været igennem meget intensiv artdannelse. Der findes 1450 arter af slægten Drosophila (bananfluer). Blandt bananfluer er der alle slags slægtskab: Nogle arter er så nært beslægtede, at de kan få fertilt afkom, andre artskombinationer giver kun få infertilt afkom, andre igen slet intet afkom. Præcis som evolutionsteorien vil forudse. Nature vol. 450 side 203 (desværre intet link) fortæller om de seneste opdagelser indenfor banafluernes evolution, på baggrund af at 12 arters genomer er fuldstændigt sekventeret.

        

         3.3: Man skal forvente at finde overgangsformer mellem arter der lever samtidigt. Se fx Harslund 07/11/05

         Svar: Det udtaler evolutionsteorien sig ikke om. Nulevende arter er de foreløbige endepunkter for hver sin udviklingsrække, så der er ikke nødvendigvis nogen mellemformer mellem nulevende arter. Men i øvrigt er der faktisk eksempler på det. Specielt såkaldte 'Ringarter'. Det mest kendte eksempel er nok sildemågen og sølvmågen, der danner en kontinuert række af mellemformer i Nordamerika og Sibirien. Den engelske Wikipedia forklarer fænomenet nærmere.
Her og her er nævnt andre eksempler.