Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Artsdannelse

TalkOrigins er der eksempler (gode og dårlige imellem hinanden) på observeret artsdannelse.
Et andet sted på TalkOrigins gennemgås en lang række typer af observationer der indirekte viser at artsdannelse har fundet sted.

Teorier om artdannelse har indflydelse på, hvad man vil forvente af finde i de fossilførende lag. Omvendt har det, man finder i de fossilførende lag, indflydelse på hvilke terorier om artsdannelse, der virker holdbare. Kun hvis der er korrespondance imellem teorier for artsdannelse og fundet af fossiler, kan man sige at man har en forklaring.Når det er sagt, er det faktisk slet ikke nogen forudsætning for evolutionsteorien, at man overhovedet finder fossiler. Studier af DNA, morfologi og fysiologi af eksisterende arter, er alt rigeligt til at evolutionsteorien er overbevisende.
      Men selvfølgelig må der ikke være noget i fossilfundene, der modsiger evolutionsteorien, hvis den skal være troværdig.
 

Artsdannelse er meget vanskeligt at illustrere ordentligt. Derfor er jeg meget interesseret i kommentarer. Måske har du en bedre måde at illustrere fænomenerne på.

Et af kritikpunkterne imod evolutionsteorien er, at der er alt for mange og store huller i fossilfundene, til at man kan påstå at evolutionen har fundet sted. Man skulle forvente at finde mange flere fossiler, og flere overgangsformer mellem nulevende former.
       Der er flere gode grunde til at man ikke kan forvente at finde finde udviklingslinjer med en masse mellemformer iblandt fossilerne.

Her er en meget simpel illustration af artsdannelse: Én population bliver til to.  

·         Tiden går opad, hver af de sorte markeringer til venstre repræsenterer hver et antal år

·         Vandret afstand illustrerer forskelle i levested

·         Arten består af individer, som kun har afkom med én partner

·         Hver af de sorte linjer repræsenterer ét individ

·         Hver af de røde prikker repræsenterer et par, der formere sig

·         De sorte streger der udgår fra et rødt kryds er dette pars afkom

 

Figuren illustrerer artsdannelse. Efter fem generationer sker det en opdeling af arten i to geografisk adskilte populationer. De to populationer er blevet isoleret i hver sit miljø der er en smule forskellige. Herefter begynder de to populationer at blive en smule forskellige.

 

Det er klart at denne grafiske fremstilling kun kan være meget summarisk. Normalt er det jo mange flere individer i en population, og det tager mange flere generationer at adskille dem. Det kan også vanskeligt lade sig gøre at illustrere forskelle i levested og genetisk/morfologiske forskelle mellem individer ordentligt.

 

Det problem jeg ønsker at illustrere er at det er vanskeligt at præcisere, hvornår der har fundet artsdannelse sted. Alle arter dækker en vis morfologisk variation, og lever over et vist tidsrum. Hvis der er artsdannelse i gang, vil der i begyndelsen være et vist overlap i morfologi. Skal dette overlap være helt væk for at der er to forskellige arter, eller kan der være et vist overlap og stadig være tale om to forskellige arter?

 

Problemet med at identificere artsdannelse i fossilfundene kunne illustreres således:

 

 

Tiden går igen opad

Den røde og sorte oval repræsenterer to geografisk adskilte populationer. Det område, ovalerne dækker, repræsenterer den morfologiske variation.

De røde og sorte krydser repræsenterer fossilfund.

 

Som det ses starter de to populationer med at være morfologisk næsten identiske, så glider de langsomt fra hinanden og ender med at bliver morfologisk helt forskellige indbyrdes, og samtidig er begge forskellige fra den oprindelige art.

 

Til tiden 1 er de to populationer som nævnt morfologisk næsten ens (men altså geografisk adskilt). Ud fra fossilfundene vil man fortolke det som én art med en geografisk udbredelse, der svarer til den samlede udbredelse af den røde og sorte population.

Som tiden går, bliver de to populationer morfologisk forskellige; men det er først til tiden 4 at man rent faktisk kan konstatere dette med nogenlunde sikkerhed i fossilfundene. Helt sikkert bliver det først til tiden 5. Det vil se ud som om de to nye arter opstår pludseligt, samtidig med at den gamle forsvinder.

 

Man vil endda fortolke det fossil, der er markeret som et rødt kryds mærket med 1 som tilhørende den oprindelige art, da den ligger indenfor dennes morfologiske variation, fossilet er næsten identisk med det røde kryds mærket med 2. Mens det fossil, der er markeret som et rødt kryds mærket med 3 af samme grund vil kunne fortolkes som tilhørende samme art som det fossil, der er markeret som et rødt kryds mærket med 4. I så fald vil det se ud som om den oprindelige art har overlevet opsplitningen i to populationer, og at den nye ’røde’ art allerede opstod til tiden 3. I virkeligheden er det i høj grad en definitionssag hvornår artsdannelsen er sket. Til tiden 3 eller først til tiden 5.

 

Dette kan også illustreres på en anden måde (1 og 2 er forskellige arter, krydsene er fossilfund, tiden går nedefra og op):

                                         

Idéen med illustrationen er, at de to arter 1 og 2 lever i forskellige tidsrum. Der kendes et fossil af art 1 som er nyere end fossilet af art 2; men det betyder ikke nødvendigvis at art 1 opstod efter art 2. faktisk kan art 2 være udviklet af art 1, men blot kun have eksisteret i kort tid, inden den uddøde.

 

 

En idé der har været diskuteret en del i tidens løb er Afbrudt Ligevægt (Punctuated Equilibrium) der også går under øgenavnet 'Hopeful monsters'

Denne idé har fået nyt liv på dent seneste. se fx her.

 

Der er nogle specielle situationer hvor begyndende artsdannelæse er foregået.
Her er en artikel om en sådan situation. Munken (en lille spurvefugl, Sylvia atricapilla) yngler i det sydlige Tyskland om sommeren, men trækker i to forskellige retninger om vinteren: Dels mod nordvest til England, Dels mod sydvest til Spanien.
Det viser sig at i blandede populationer af fugle, der trækker i begge retninger, er der klare genetiske forskelle mellem de to typer. Det ser ikke ud til at der sker nogen blanding af de to typer, selvom de lever samme sted. Det skyldes sandsynligvis at de ankommer til yngelpladsen på forskellige tidspunkter, og parrer sig umiddelbart efter ankomsten.

 

Der er to konkurerende teorier om hvad der først og fremmest driver artsdannelse.
'Den røde dronning' (The Red Queen) er idéen om at den væsentligste årsag til artsdannelse er konkurrencen mellem allerede eksisterende arter. Altså at det hovedsageligt er biologiske forhold der forårsager artsdannelse.
Hofnarren (The Court Jester - navngivet således for at modsvare den røde dronning) er idéen om at det hovedsageligt er de fysiske forhold der er ansvarlig for artdannelse.

Det er meget vanskeligt at afgøre hvad der er væsentligst, da det kræver meget detaljeret viden om foritdens dyre og planteliv. Og det fossile vidnesbyrd er oftest for tilfældigt og fragmentarisk til at dette er muligt.
Enkelte undersøgelser forsøger at håndtere problemet. Her er en undersøgelse (Science april 2011) af foraminiferer. En type encellede organismer med en uhyre godt dokumenteret evolutionshistorie, på grund af meget effektiv fossilering.
Konklusionen af denne undersøgelse er, at artdannelse sker som en kombination af reaktion på fysiske og biologiske forhold. Dronningen og narren er lige vigitge.

 

 

 

 

 

120310