Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Formålsårsagen

Claus Emmeche, Leder af Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier ved Københavns Universitet, har anbefalet den engelske Wikipedia som kilde til forklaring på begreberne teleologi og teleonomi, så jeg går ud fra at de giver et retvisende (omend summarisk) billede.
Artiklerne på Wikipedia er ret lange, så dette er kun indledningerne. Her er links til de originale artikler: Teleonomi, Teleologi.

Jeg har indsat nogle få kommentarer i kursiv.

Teleologi
(fra Græsk τέλος - telos, rod: τελε-, "endemål, formål") er det filosofiske studie af design eller formål. En teleologisk tankegang mener at alle ting er designet med eller viser hen til et endemål, at der er et indbygget formål eller endeligt mål med alt, hvad der eksisterer. Ordet teleologi blev første gang brugt af den tyske filosof Christian Wolff i Philosophia rationalis, sive logica (1728).
         Som grundlæggende tankegang kan teleologi sættes over for metafysisk naturalisme, der ser på naturen som værende uden design eller formål. Teleologi ville sige, at en person har øjne, fordi han har brug for at kunne se, Mens naturalismen vil sige, at personen kan se, fordi han har øjne.
         (Evolutionsteorien ville ikke nøjes med den forklaring, men ville argumentere med at der har været en selektionsfordel hos de organismer der har haft det bedst udviklede syn, og at dette gennem tiden har ført til udviklingen af øjne).
        I europæisk filosofi kan teleologi sættes lig med Aristotelianisme og den skolastiske tradition. Teologi forudsætter for det meste teleologi: Design i naturen kan bruges som et teleologisk argument for Guds eksistens. Aristoteles's analyse af fire årsager taler om den materielle årsag, den formale årsag, og den bevirkende årsag, men alle tjener de den finale årsag (formålsårsagen). Senere blev teleologi undersøgt i detaljer af Immanuel Kant i hans Kritik af Dømmekraften (henvisning til den engelske Wikipedia), og blev et af fundamenterne for Hegels spekulative filosofi.

Generelt kan man sige at der findes to typer af finale årsager. De kan kaldes intrinsisk teleologi og extrinsisk teleologi (henvisning til den engelske Wikipedia).

  • Extrinsisk teleologi henviser til et væsen der har et formål uden for sig selv, for andre væsners anvendelighed og velfærd. For eksempel: mineraler er "designet" til at blive brugt af planter der igen er designet til at blive brugt af dyr. Og tilsvarende tjener menneskeheden (eller er det mon menneskelighed - humanity) et ultimativt gode udenfor sig selv.
  • Intrinsisk teleologi henviser til væsen der har et formål rettet imod fuldkommengørelse af sin egen natur. Kort sagt, hvad der er godt for dette væsen. Ligesom fysiske legemer overholder universelle gravitationstendenser, der ikke har udviklet sig, men simpelthen er givne, således er livet tænkt at skulle opføre sig på bestemte måder, der beskytter det imod død, sygdom og smerte.

I bioetik, bliver teleologi brugt til at beskrive det utilitaristiske synpunkt: at en handlings etik afhænger af handlingens gode eller dårlige konsekvenser.

Til trods for at jeg har opfordret både Peter Øhrstrøm og Peder Tyvand (som begge mener at teleologiske forklaringer har en vigtig plads i naturvidenskaben) til at give eksempler på videnskabelige artikler, der henviser til teleologiske forklaringer, har jeg endnu ikke fået nogen eksempler.

Teleonomi

Teleonomi
er den tilsyneladende formålstjenlighed og målrettethed i strukturer og funktioner i levende organismer, der stammer fra deres evolutionshistorie, tilpasning og reproduktive succes eller generelt skyldes funktionen af et program. (Det sidste er lidt uklart)
         Udtrykket blev præciseret for at modsvare teleologi, der benyttes til mål der er planlagt af et væsen, der har evnen til at forestille sig forskellige alternative fremtider, og som muliggør intention, formål og forudseenhed. En teleonomisk proces, som fx evolution, producerer komplekse produkter uden at kunne trække på en sådan ledende forudseenhed. Evolutionen samler bagklogskab, efterhånden som variationen uforvarende laver 'forudsigelser' om strukturer og funktioner der succesfuldt kan magte fremtiden og deltage i en konkurrence der skærer taberne fra og efterlader vinderne til [at udgøre] den næste generation. Information om succesfulde funktioner og strukturer hober sig op, i det der udnyttes feedback fra miljøet via selektion af bedre tilpassede sammensætninger af strukturer og funktioner. Disse egenskaber er også blevet beskrevet af Robert Rosen (Engelsk Wikipedia) som et forudsigelses-system, der opbygger en intern model baseret på fortidige og mulige fremtidige strukturer. Teleonomi er i slægt med program- eller beregnings-aspekter af formål. Richard Dawkins har også beskrevet egenskaberne som arkæo-formål, eller neo-formål, når han taler om formål af formål.



 

 

130110