Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Evolution

Her på hjemmesiden er der en del undersider om evolution.

Kønnet formering
Livets træ (Tree of Life)
Livets opståen
Artsdannelse i almindelighed
Hvirveldyrenes evolution
Et eksempel på at virus kan bruges i evolutionsforskningen
Begrebet fitness
Evolution af ny information
Mikroevolution
Fylogeni
Positive mutationer
Horisontal overførsel af gener
Forudsigelse, Falsifikation og Bekræftelse
Små pudsige historier
Ringarter 
Epigenetik
Leddyr

Mikroorganismer
Evolutionsteorien og Nobelprisen
Evolutionsteoriens historie
Mutationer og Selektion
Eukaryoternes evolution
Rudimentære organer
Homologi vs Parallel evolution
Evolution og Moral
Den kambriske eksplosion
Kin- og Gruppeselektion
Ediacara
Fugle
Konvergens
ENCODE


I kritikken af ID, er der en del deltagere i debatten, der simplthen ved for lidt om, hvad det er de kritiserer.
Her vil jeg hovedsageligt henvise til de sider, jeg finder interessante.
      Først og fremmest er der den ret nye danske side evolution.dk der behandler mange forskellige områder indenfor evolutionsteori.
      Også Denne side har en masse information om Evolution.
      Et andet sted er Evolutions-siden på Videnskab.dk der også har mange gode artikler.

Her er der mulighed for at lege fylogenetiker, og lave stamtræer over dyre- og plantearter med udgangspunkt i DNA-sekvenser.

En spøjs tendens, der muligvis har med ID at gøre, er, at der i forbindelse med
Darwins 200 årsdag og 150 året for udgivelsen af Arternes oprindelse, har været holdt en masse foredrag i diverse kirker og menighedshuse rundt om i landet.

Niels Henrik Gregersen, Præstø Kirkehus, 12. november 2009
Sognepræst Anne Røndal Kjeldsen, Ullits Præstegård, 19. november 2009
Haderslev stift i begyndelsen af 2010
Peter Tast Hansen, veng Klosterkirke, 12 november 2009
Niels Henrik Gregersen, Korsbrødregården v. Nyborg kirke, 3. november 2009
Proff. theol. Viggo Mortensen, Middelfart Kirkes sognegård, 12. november 2009
Kristian Østergaard, det kristne gymnasium, 31. oktober  2009

En kort liste (på engelsk) over væsentlige eksempler på undersøgelser af evolution kan findes på tidsskiftet Natures hjemmeside her.

Et fantastisk overblik over et godt bud på slægtskabet mellem levende organismer kan fås på http://tolweb.org/tree/. Det giver mulighed for at studere slægtskab på alle niveauer. Fra det højeste:



Til det laveste fx:

En anden internetside med overblik over alle levende organismers slægtskab er: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/. Der er lidt vanskeligere at bruge, til gengæld er der en overflod af oplysninger: Navne på en utrolig masse arter, inklusive deres indbyrdes slægtskab, stort set alle offentliggjorte DNA- og protein sekvenser, mulighed for at sammenligne disse, finde artikler om alt muligt og mange andre ting. En meget stærk side; men det alså også The National Center for Biotechnology Information, USA, der står for den.

Som de fleste vil vide hedder evolutionsteoriens ophavsmand Charles Darwin. Da han er så central en skikkelse har han selvfølgelig fået sit egent sted her på siden. Der finder du en kort omtale af Darwin og først og fremmest en masse relevante links.
   Tidsskriftet Nature har store mængder af artikler om Darwin og evolution. i anledning af Darwins 200 års dag satte tidsskriftet en serie om Darwin op på tidsskriftets internetside. 
Se her.

En anden væsentlig person for udviklingen af Evolutionsteorien erGregor Mendel. Ikke fordi han bidrog personligt, men fordi han grundlagde den moderne genetik, der er en vigtig del af den moderne evolutionsteori.

Se filmserien om evolution fra NOVA pbs

TV-stationen pbs's egen hjemmeside er supplerende materiale til serien.

En personlig kommentar: 'Darwinist' og 'evolutionist'
Jeg er træt af begreberne 'Darwinist' og 'evolutionist'. Jeg tror, at disse udtryk har en del af ansvaret for, at der bliver ved at dukke mere eller mindre religiøs betinget kritik af evolutionsteorien op. Begrebet smager af ideologi. En af de IDister der bevidst bruger dette er 
Peder Tyvand.

Desværre er der også videnskabsfolk der selv bruger disse begreber. Fx 'Slagmark - tidsskrift for idéhistorie" nr. 54, der er et festskrift i anledning af Darwins 200-års dag.

Enhver fysiker er overbevist om at Einsteins relativitetsteori er den bedste vi har til at forklare sammenhængen mellem rum/tid/tyngekraft/lyshastighed og sådan noget (en fysiker kan givet beskrive det mere præcist) - men fysikere er ikke hverken Einsteinister eller relativister.
   Enhver kemiker er overbevist om at stoffet består af atomer og at Bohr/Rutherford modellen (sikkert med en masse modifikationer) er den bedste til at beskrive atomerne, men kemikere er ikke hverken Bohrister, Rutherfordister eller atomister.
   Enhver geolog er overbevist om at pladetektonikken er den bedste forklaring på hvorfor jordens overflade ser ud som den gør, hvorfor der er jordskælv og vulkaner og sikkert en hel masse andet, som man skal være geolog for at forstå. Den spæde start på pladetektnikken blev lagt af Alfred Wegener. Men geologer er ikke tektonister eller Wegenister (nogle af dem er sikker veganere - men det er en anden historie).
   Enhver biolog er overbevist om, at evolutionsteorien er den bedste forklaring vi har på hvorfor levende organismer ser ud som de gør. Når fysikere ikke er Einsteinister, kemikere ikke er Bohrister, geologer ikke er tektonister, hvorfor er biologer så både Darwinister og evolutionister?

Det er vist ikke et spørgsmål, der optager biologer ret meget. Hvis man er uddannet indenfor en videnskabelig disciplin, er man næppe særlig interesseret i, hvilken mærkat andre sætter på én. Og da biologer er enige om, at evolutionsteorien er den eneste gangbare teori, der forklarer hvorfor levende organismer ser ud som de gør, er spørgsmålet faktisk uinteressant; med mindre man da lige er involveret i en diskussion med IDister/kreationister.
   Problemet er bare at i den almindelige diskussion i aviser og lignende steder, omtales evolutionsteorien ofte som 'Darwinisme'. I danske dagblade har der de sidste to år (ifølge databasen 'Infomedia') været ca. 135, artikler der indeholder ordet Darwinist eller Darwinisme.

I øvrigt er der ikke sprogligt nogen direkte og nødvendig kobling mellem de to udtryk. En telefonist er jo ikke en person, der går ind for telefonisme.

 

 

 

 

 

010210

Opdateret 27/12/2012