Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Hvad er videnskab?

Egentlig går jeg ind for en meget pragmatisk tilgang til emnet: Videnskab er det, som de fleste videnskabsfolk er enige om at kalde videnskab.
Det er selvfølgelig en definition, der bider sig selv i halen; men man kan måske præcisere en lille smule.
Videnskab er det, der bliver publiceret i videnskabelige tidsskrifter med peer review.

Men for nu at være lidt mere præcis er der selvfølgelig mange meninger om, hvad en videnskabelig teori er. Den definition man vælger, har selvfølgelig indflydelse på om evolutionsteorien og ID skal opfattes som videnskabelige teorier. Jeg skal kun ganske kort omtale hvad jeg mener er den mest udbredte opfattelse af, hvad videnskab er. Jeg tror at de færreste vil være uening med mig; men hvis du er uenig kan du jo skrive en kommentar.

I almindelighed er der to krav til videnskabelige teorier.
   1. En videnskabelig teori skal komme med forudsigelser, der kan efterprøves.
   2. En videnskabelig teori skal kunne falsificeres.
Derudover vil man ofte også skulle tage hensyn til parsimoni-begrebet (Ockhams ragekniv).

En videnskabelig teori skal altså kunne komme med forudsigelser om nye observationer der er konsekvenser af teorien. Den skal endvidere kunne beskrive mulige fremtidige observationer, der kan falsificere teorien; dvs. beskrive observationer der vil være i modstrid med teorien.
Derudover vil man i almindelighed foretrække teorie med så få indbyggede antagelser som muligt.

Begreberne teleologi/teleonomi og materialisme/naturalise er også vigtige.

Michael Shermer (her) har et pudsigt eksmepel. 
      Shermer bruger et eksempel: Hvis nogen beviser, at nogle mennesker kan læse andre folks tanker, således at man ikke kan være i tvivl om, at det faktisk er det der foregår, og ikke en eller anden form for snyd eller velbegrundet gæt; og så derefter kommer med en naturvidenskabelig forklaring, som kan testes og teorien består disse test (fx at en tanke producerer et mønster af elektromagnetiske stråler, eller magnetfelter, eller noget andet, som andre mennesker kan opfatte og afkode) - så er tankelæsning ikke længere et overnaturligt fænomen. Hvis man blot konstaterer at det forekommer, og så kommer med en eller flere overnaturlig forklaringer (at små usynlige engle lytter til tankerne og fortæller dem videre - at tankerne så at sige flyver fra hjerne til hjerne uden at benytte sig af kendte naturfænomener - eller hvad som helt andet), så er man jo dybest set ikke blevet klogere. Hvordan skelner man mellem to overnaturlige forklaringer? De kan jo pr. definition ikke testes.

Falsifikationskravet tilskrives normalt Karl Popper. Men han er nu ikke så firkantet som det måske lyder. Han har nemlig også et andet begreb, der kan ses som en opblødning af falsifikationskravet. Det er begrebet Sandhedslighed. Af to falsifiserede teorier kan den ene godt have større sandhedslighed end den anden. Newtons forklairng på hvorfor et æble falder til jorden er andeledes end Aristoteles's. Begge er falsifiseret, men Newtons har alligevel meget større sandhedslighed end Aristoteles's, da Newtons teori faktisk kan komme med mange meget præcise forudsigelser, hvilket Aristoteles's ikke kan.

På den måde nærmer Popper sig Thomas Kuhn, der taler om at videnskaben er nødt til at bevæge sig indenfor et Paradigme, også selvom dette vides at føre til indre modstrid. I det mindste indtil der ophober sig så mange selvmodsigelser at tiden er inde til et paradigmeskift, og en helt ny opfattelse kan tage over.

  

100210