Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Evolution, mutationer

Det ser ud til at enkelte gener i almindelighed er meget mere stabile end hele organismens arvemasse.
Forstået på den måde at man kan genkende gener fra meget fjernt beslægtede organismer. Fx findes det ribosomale RNA hos alle organsimer, og sekvenserne kan genkendes mellem bakterier og eukaryoter.
Modsat er genomerne meget plastiske sådan at forstå, at rækkefølgen af gener, antallet af kromosomer, samt mængden af DNA, der ikke indgår i gener, varierer meget mellem organismer, der ikke er specielt fjernt beslægtet. Typen af gener nært belægtede organismer indeholder er noget mere ensartet end opbygningen af genomet, men også her er der større variation end mellem de gener organismerne deler.

En ofte hørt kritik af evolutionsteorien går på at gavnlige mutationer er uhyre sjældne. Man kan jo passende spørge hvor man ved det fra! Hvordan genkender man en gavnlig mutation? En lille forbedring af immunforsvaret viser sig ved at man ikke bliver så ofte syg - nå ja men der kan være mange grunde til at man ikke bliver syg. En lille forbedring af hjertefunktionen bevirker måske at man er lidt mere udholdende - nå ja men der er stor forskel på menneskers udholdenhed, og sådan noget kan jo trænes.

Lance Armstrong vandt Tour de France 7 gange. Måske blev han hjulpet af en eller flere mutationer, der gjorde hans blodomløb og iltoptagelse en smule bedre end de fleste menneskers- hvem ved!
WA Mozart kunne spille klaver da han var fem år og huske hver enkelt instrument i lange komplicerede orkesterstykker udenad. Måske var han udstyret med en mutation, der forbedrede hans musikalitet - hvem ved!
Albert Einstein udtænkte ene mand en teori for fysikken der vendte op og ned på alt hvad videnskaben hidtil havde troet. Måske var han udstyret emd en mutation der forbedrede hans intuition og logisk/matematiske sans - hvem ved?

Der er mange slags mutationer.
Man kan dele op efter (mindst ) to forskellige principper:
1. Opdeling after den type genetisk ændring mutationen består af
2. Opdeling efter den indflydelse mutationen har på organismen

1.
1a. Punktmutationer

Den simpleste type er punktmutationer, hvor en enkelt base i DNA-strengen bliver skiftet ud med en anden. Langt de fleste punktmutationer er neutrale eller næsten neutrale. En simpel beregning kan vise at det må forholde sig sådan:

Den genetiske kode angiver den måde nukleotid-sekvensen i DNA oversættes til aminosyre-sekvens Protein. Det foregår sådan at tre på hinadnen følgende baser danner et såkaldt codon, der oversættes til en bestemt aminosyre (bortset fra tre codons, der angiver afslutningen på et gen). der er altså 61 codons, der tilsammen koder for de 20 aminosyrer. i gennemsit er der altså tre codons pr. aminosyre. Det betyder at i gennemsnit vil ca. to ud tre nukleotid-mutationer være fuldstændig usynlige på protein-niveau, og dermed fuldstændig neutrale. Derudover er der rigtigt mange muligheder fora t udskrifte aminosyrer i et protein, som kun vil gøre meget lidt, eller slet ingen, forskel.
         Det er altså indlysende at langt de fleste mutationer, der sker i den del af et gen, der koder for protein, vil være neutrale eller næsten neutrale.

1b. Fordobling af genetiske elementer
Dette er et meget stort emne, da der er flere typer af fordoblinger. Man kan passende starte med at del op efter størrelsen af den fordoblede mængde DNA.
Fordobling af mindre DNA-sekvenser: Dette kan være enkeltgener, repetitative elementer elelr tilfældige sekvenser uden funkiton, eller specielle træk.
Forbobling af længere DAN sekvenser: Dette kan fx være fordobling af et helt operon (En samling af gener med fælles kontrol af ekspressionen)
Fordobing af hele kromosomer
Fordobing af hele genomner: Kandet polyploidi. Dette er specielt vigtigt i planter, hvor man kan dele fænomenet i 2 typer: Allopolyploidi, hvor en ureduceret gamet (kønscelle med 2 kromosomsæt i stedet for et) befrugtes af en ureduceret gamet fra en anden art. Autopolyploidi, hvor det samme fænomen foregår indenfor arten. Specielt allopolyploidi synes at være meget udbredt som artsdannelsesproces i panter. Dette kan nok til dels skyldes at den nye plante har andre egenskaber end begge forældrearter og derfor måske kan udfylde en økologisk niche som ingen af forældrearterne kan udfylde.

 

 

 

160210