Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Algoritmisk beskrivelse af det levende

Dette knytter sig specielt til Peder Tyvands bog ”Darwin 200 år - en festbrems”
I almindelighed er en algoritme en anvisning på en række handlinger, der skal føre frem til et bestemt resultat.

Specifikt bruger Tyvand begrebet som en beskrivelse af biokemiske processer i levende organismer.
Generne specificerer bestemte proteiner, proteinerne katalyserer bestemte kemiske reaktioner, generne udtrykkes med bestemt styrke i bestemte situationer og bestemte celler i organismen. Resultatet er en stram regelbundet styring af livsprocesserne.

Det lyder jo besnærende; men det er bare ikke ganske korrekt. Som altid når man benytter sig af analogier skal man huske på begrænsningerne (se desuden Rosens Råb og afsnittet om Analog erkendelse).

       Der er nemlig et problem med den algoritmiske måde at beskrive livsprocesserne på. En algoritme har karakter af noget fastlåst, noget der kun kan forløbe ad en bestemt bane, når først den er sat i gang. Det er kun delvis rigtigt for livsprocesser. I selv den simpleste celle foregår hundredvis af forskellige kemiske processer samtidig; de griber til dels ind i hinanden og er til dels afhængige af både det indre og ydre miljø. Når man undersøger eller beskriver én ting ad gangen (fx Krebs's cyklus - nedbrydningen af sukker) ser det velordnet ud; men i virkeligheden er det langt mere rodet.
   For det første skal man tænke sig at alle de forskellige led i processen forgår samtidig og med forskellig hastighed.
   For det andet er det, der kommer ud af det, involveret i mange andre processer - samtidig. Det direkte resultat af Krebs's cyklus er, udover CO2, NADPH, FADH2, GTP og H+
   CO2 er at betragte som et affaldsstof, der udskilles. NADPH og FADH2 fungerer som et ultra kortlivet energilager, der senere (gennem en ret kompliceret proces) skal levere energien til ATP, der fungerer som paratlager af energi til stort set alle organismens energikrævende funktioner, GTP overfører sin energi til ATP, og H+ udfører en del af det arbejde der skal til for at overføre energien fra NADPH og FADH2 til ATP.
   Undervejs er der et slags hjælpestof, CoenzymA, involveret i processen.
   Men både CoenzymA og NADPH har adskillige funktioner i cellen, og ATP fungerer som sagt som energilager til alverdens forskellige processer. Derudover er der to hovedleverencer af molekyler til at holde processen i gang: Fedtstoffer og sukkerstoffer, som hver isæt har flere andre funktioner i organismen ud over at levere energi. Udover at være energilager er ATP desuden med til at opbygge DNA og er tæt forbundet med dannelsen af cAMP, der fungerer som signalmolekyle i forskellige (bl.a. neurologisk) sammenhænge.
    Og dette er blot en lille del af de processer der involverer de samme molekyler som Krebs's cyklus. Det er klart fra denne kortfattede beskrivelse at hvis man skal beskrive cellens funktioner som algoritmer, så er det en stor mængde tæt forbundne samtidigt fungerende algoritmer. Langt mere kompliceret end selv den mest avancerede computers algoritmer. Det gør hele algoritme-beskrivelsen mistænkelig.

Der er også en anden relevant indvending. Af en menneskeskabt algoritme fremgår det hvad der skal foregå. Hvis man kender det sprog algoritmen er skrevet på (hvad enten det er et talt sprog eller en computerkode) kan man af algoritmen se hvad der skal foregå. Anderledes med det levende. Det står ingen steder i et protein, hvad det skal lave. Hvis det fungerer, så fungerer det, ellers ikke. Hvis det muterer fungerer det alligevel, eller det holder det op med at fungtere, eller det fungerer på en anden måde.
   Menneskeskabte algoritmer er lavet til at 'nogen' skal bruge dem. En bageopsklrift er lavet til at en person skal bage en kage. Et computerprogram skal bruges af processeren til at udføre en bestemt opgave. Anderledes med de levende 'algoritmer'. Der er ingen der skal bruge 'algoritmen' på samme måde som bageopskriften. Proteinet bliver produceret ud fra DNA-sekvensen og så virker det eller også virker det ikke - alt efter situationen.

 

 

 

100310