Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Top ti historier om ID

Access Research Network (ARN) er der lister over hvad der betegnes som 'The Top Ten Darwin and Design Science News Stories' i de forløbne år (2006-11). Titlen kan kun forsvares hvis man opfatter der som et ordspil. 'Darwin and Design Science': Det handler vel ikke om Darwin, men om evolutionsteori, og der er ingenting der hedder 'Design Science'. I øvrigt mener forfatterne, at alle historierne understøtter ID.
   Det fremgår af 2009 pressemeddelelsen, at ARN mener, at der bliver diskrimineret imod kritikere af evolutionsteorien. ARNs eget synspunkt er pro ID, men når man kigger på Top-ti listen for 2009, -10 og -11 viser det sig, at nogle af eksemplerne er fuldstændigt ukontroversielle main-stream artikler. Interessante nok i sig selv, men totalt uegnede som argumenter imod evolutionsteorien. Jeg kalder dem Nå-historier. Ikke fordi de ikke er interessante, men fordi de ikke kan bruges i den argumentation der er forsøgt her. Hvis dette er de bedste nye argumenter for ID, står det sandelig sløjt til.

2011-listen

Punkt 1 Der er nu 50 Pro-ID artikler i videnskabelige tidsskrifter med peer-review
Dette punkt kræver en grundig efterprøvning. Jeg er i gang, så der kommer mere. Se her.
Én af dem er nr. 1 på 2009-listen der godt nok er skrevet af en Pro-ID person (Dembski) men ikke eksplicit udtaler, at artiklens konklusioner understøtter ID.
(Jeg må indrømme at jeg i mit stille sind håber, at de øvrige på tilsvarende måde ikke explicit støtter ID, men kun kan fortolkes sådan hvis man gerne vil - og så sidder jeg og tænker på, at det er ud af ca. et par millioner artikler udgivet i samme periode)

Punkt 2 Sommrfuglenes design fortsætter med at inspirere og forbavse
Historien er, at der er bygget en sommerfuglemodel, der svarer i størrelse og vægt til den sommerfugl den forestille, og som kan flyve (Det ser tankevækkende ud - se her). Endvidere er det påvist at sensorer på visse sommerfuglehunners fødder hjælper den til at lægge sine æg på de rigtige planter. Nemlig de som larverne kan leve af.
Nå - og hvad så?

Punkt 3 Spættens stødabsorberende mekanisme bliver forsøgt reproduceret
Der er sådan set ikke noget andet i historien end det. Påstanden er, at et så avanceret system ikke kan være udviklet - men der er ingen argumenter.

Punkt 4 Den hidtil mest realistiske digitale evolution
Stylus er et computerprogram til kunstig evolution, der, siges det, bedre end noget andet gengiver den kompleksitet der er i det naturlige genetiske system med Oversættelse fra DNA-RNA-Protein.
Der er ikke rigtig nogen historie, da der ikke refereres nogen resultater.

Punkt 5 En meget gammel blomsterplante tilhører Ranunculaceae
Historien er at dette tyder på en meget hurtig evolution af ret avancerede blomsterplanter. Man kan vel svare, at blomsterplanternes grundplan er meget ensartet: En blomsterbund med flere kredse af mere og mere specialiserede blade: Bægerblade, Kronblade, Støvblade og Frugtblade. De sidste bestøves og udvikler sig til en frugt, der indeholder frø.
Når først dette system er på plads, kan det varieres i det uendelige. Det er vel ikke så underligt, at der ret hurtigt er udviklet forskellige former.
i øvrigt er Ranunculaceae karakteristisk ved at have en del træk, der anses for at være oprindelige indenfor de tokimbladede.

Punkt 6 135 mio. gammel edderkop er næsten identisk med nulevende arter
Der er vel ikke så meget andet at sige, end at stabile arter ikke er i modstrid med evolutionsteorien.
Så havde den virkelig et problem med bakterier - og hajer.
Det er det samme forfejlede argument der bærer Atlas of Creation.

Punkt 7 De ældste galaxer med 'rigtige' stjerne er ældre, end man hidtil troede
Det er svært at se, hvad historien har med ID at gør, med mindre man vil antyde, at det modsiger BigBang teorien, og på en eller anden måde modsiger at universet i det hele taget kan være blevet til uden en designer.

Punkt 8 Uenighed om hvem der var det første menneskelige væsen
Nå - det er vel lige præcis, hvad man skal forvente under evolutionsteorien. Man skal forvente en glidende overgang fra næsten-menneske til menneske, og må ikke blive forbavset, hvis der er flere samtidige arter, der ligner mennesker mere eller mindre.
I stedet for at modsige evolutionsteorien, understøtter det den snarere. Med mindre man altså tror, at både videnskab og evolution går frem af en snorlige vej imod et forudbestemt mål. Men så har man nok ikke forstået nogen af delene.

Punkt 9 DNA-reperations-mekanismer viser en selvmodsigelse i evolutionsteorien.
Argumentet er, at reperation af mutationer beskytter imod de mutationer, der er evolutionens forudsætning.
Der henvises til en lille video, der forklarer hvori problemet består (se her).
Det påstås, at der ikke kan ske mutationer, hvis beskyttelsen virker, og at alle mutationer derfor skyldes et dysfunktionelt beskyttelsessystem. Men det er noget vrøvl. Intet beskyttelsessystem kan være perfekt. Heller ikke selvom det virker så godt, som det kan. Det er derfor i praksis ikke et spørgsmål om beskyttelse eller ingen beskyttelse, men om mere eller mindre beskyttelse.
Derfor er det er svært at se, at dette er andet og mere end en gentagelse af det gamle argument om, at der ikke findes gavnlige mutaitioner.
Jeg har læst artiklen, der henvises til, og der er ingenting i den, der modsiger ovenstående.
I øvrigt har 'The Open Evolution Journal', hvor artiklen er publiceret, meget meget lav status som tidsskrift (det er ikke med i tidsskriftlisten i Web of Knowledge), hvilket i sig selv gør artiklen temmelig uinteressant.
Det er da pudsigt at på den ene side argumenterer IDister med at næsten alle mutationer er skadelige, på den anden side mener de at eksistensen af beskyttelsesmekanismer imod disse skadelige mutationer, er et argument imod evolutionen.

Punkt 10 Grænser for selvorganisering
Angiveligt har en vis Proff. Richard Johns vist hvor grænserne for selvorganisering går (Synthese vol.181 s. 255-275). Han mener så også, at det viser, hvilke grænser der er for naturlig selektion. Umiddelbart virker det underligt, at dette er punkt 10. Hvis det holder, hvad det lover, er det det vigtigste bidrag til ID overhovedet siden Behes koncept: irreducibel kompleksitet. Men det er umiddelbart svært at se, at det skulle kunne holde, hvad det lover.
Idéen ser ud til at være, at levende væsener er meget avancerede selvorganiserende strukturer, og at der er grænser for hvor avancerede selvorganisrende strukturer kan blive. Derfor kan evolutionen ikke forklare levende væsners struktur.
Men det har jo meget videre perspektiver: Hvis levende væsner er selvorganiserede strukturer, og samtidige er mere komplicerede end selvorganisrede strukturer kan være, kan det enkelte levende væsen, jo ikke blive til uden indgriben udefra! Så er det ikke bare evolutionen, der er styret (eller erstattet) af en intelligent designer, men selve forsterudviklingen af hvert enkelt individ, hvilket er en langt mere vidtrækkende påstand, som ingen fortalere for ID foreløbigt har forfægtet (offentligt i det mindste).


2010-listen

Punkt 1 Øjet er optimalt designet. (Physical Review Letters). Historien går på, at denne artikel fremhæver hvordan øjets nethinde er indrettet til at gøre synet så skarpt som muligt. Og det konkluderes at evolutionsbiologer tager fejl når de kalder øjet for en af 'Evolutionens største fejltagelser' (henvisning til en artikel i New Scientist - desværre ikke tilgængelig). Men indvendingen fra evolutionsbiologer imod tanken om at øjet er designet går jo på det underlige i, at laget af nerveceller ligger udenpå laget af lysfølsomme celler. Dvs. at artiklen overhovedet ikke modsiger denne indvending. Nå. 
   (Jeg har taget kontakt til artiklens forfattere for en kommentar)

Punkt 2 Opdagelsen af en ny genetisk kode - rapporteret i NatureNews. Det ser umiddelbart ud til at overskriften er let misvisende. Der er ikke tale om et alternativ til den genetiske kode, der oversætter DNA til protein, men om hvordan 'alternativ RNA-splicing' foregår. 'Koden' er de signaler i RNA der styrer processen. Den viser sig at være uhyre kompliceret. Hvorfor kodens kompleksitet skulle være et argument for design er uklart. En kode der var omhyggeligt designet af en magtfuld intelliges skulle vel udmærke sig ved  at være simpel! Kompleksitet opstår vel snarere når noget er blevet til ved de forhåndenværende søms og behovs princip. Umiddelbart igen lidt af en Nå-historie.

Punkt 3 En del projekter rundt omkring i verden efterligner biologiske systemer. Dette kaldes 'reverse engineering' 'Omvendt ingeniørarbejde' Listen nævner forskellige. 'Argumentet' er så, at for at 'Omvendt ingeniørarbejde' skal give mening, skal der først have været 'ingeniørarbejde' - altså design. Et rent retorisk argument, der afslører hvordan IDister tænker. Det er faktisk ret parallelt med Jakob Wolfs 'Analog erkendelse'.
   Trods 'argumentets' totale mangel på indhold, mener forfatterne åbenbart at det er så vigtigt, at det skial nævnes flere gange. Se punkt 10 på 2009-listen.

Punkt 4 Nu er det undersøgt hvordan 'den bakterielle flagel' bærer sig ad med pludseligt at skifte rotationsretning. At det skulle være et nyt argument for ID er svært at se. Man har længe (siden 1975) vist at flagellen havde denne egenskab, og det har lige så længe været imponerende, at det kunne lade sig gøre. Nu har man så fundet ud af hvordan det foregår. Så har man jo faktisk muligheden for at undersøge, hvordan denne egenskab kan have udviklet sig. I modsætning til den ID-inspirerede påstand om, at det nu er blevet endnu vanskeligere at forklare flagellens evolution, er det nu netop kommet indenfor rækkevidde, fordi man kender funktionen i flere detaljer.

Punkt 5 'Konvergent evolution' er det fænomen at den samme type struktur udvikles uafhængigt af hinanden flere gange. Eksempler er de mange gange øjne er udviklet (dog altid med forskellige morfologiske detaljer). Ekko-lokalisering hos flagermus og delfiner (underligt eksemepl, da det er under helt forskellige omstændigheder, nemlig i luft og vand). Der henvises til en artikel i Trends og Gentics
   Kun hvis detaljer både i morfologi og genetik er næsten identiske er det et problem for evolutionsteorien. Ellers er det nærmere en bekræftelse af at forskellige udviklingslinjer, under ensartede miljøer, udvikler ensartede morfologi, men med forskellige udgangspunkter, og derfor med forskellige resultater. Fx tjener øjnene hos insekter og hvirveldyr det samme formål, men er helt forskelligt opbygget.
   Det eneste eksempel, der er vist i detaljer i artiklen, er C4-fotosyntese. Et antal aminosyrer i et gen kaldet PEPC er mere eller mindre fælles for C4-planter fra to forskellige plantefamilier: Græs og halvgræs (star). Men baggrunden til at netop disse aminosyrer overhovedet kan idenficeres til at have med C4-fotosyntese at gøre er jo netop, at resten af genet er mere identisk med planter indenfor samme familie, end med C4-planter fra andre familier.
   Hvis man kigger i den originale artikel som resultaterne stammer fra, viser det sig at fylogenien, bestemt ud fra hele genets sekvens, passer fint med opdelingen i to familier; mens for de udvalgte aminosyrer er der større lighed mellem C4-planter fra forskellige familier, end mellem C4 og C3-planter fra samme familie. Det er temmelig tydeligt at der er tale om mutationer, der er gavnlige for C4-fotosyntese, og som er sket i forskellige udviklingslinjer. 
   Dette er altså ikke bare et Nå-punkt; men ganske simpelt manipulation, da resultaterne i artiklen siger det stik modsatte af det, man forsøger at konkludere.
   Desværre er den originale artikel kun tilgængelig gennem et bibliotek.

Punkt 6 Fodspor af firbenet dyr, 10 millioner år før Tiktaalik. Selvfølgelig er det overraskende, at tetrapoderne skulle være udviklet så meget tidligere, end man hidtil har troet. Men noget stort problem er det jo ikke. At Tiktaalik repræsenterer en mellemform mellem fisk og tetrapoder ændres ikke af, at tetrapoderne allerede var udviklet, da Tiktaalik levede. Det fortæller blot, at nogle af disse mellemformer fortsatte med at eksistere, efter at andre udviklingslinjer havde fortsat udviklingen imod at blive ægte landdyr. Det er sådan set ikke anderledes end at der i dag findes æglæggende pattedyr (fx. næbdyr), som repræsenterer meget tidlige pattedyrformer, der eksisterede allerede inden de placentale pattedyr udviklede sig.
   Selvfølgelig gør fundet det usandsynligt, at netop Tiktaalik skulle være nært beslægtet med den sidste fælles forfader til tetrapoderne, men det er jo ikke særlig vigtigt. Og selvfølgelig bør det føre til at palæontologer fortsætter eftersøgningen efter de tidligste tetrapoder i endnu ældre lag, end de hidtil havde troet at sådanne skulle findes.

Punkt 7 Craig Venter har kopieret liv, ikke skabt det. Den historie er så meget 'Nå' at den ikke fortjener mere plads her.

Punkt 8 Ikke-kodende RNA har forskellige funktioner; Junk-DNA viser sig at være funktionelt. Det er jo ikke noget argument for noget som helst, at det viser sig at livet (i dette tilfælde arvematerialet) er mere komplekst, end man havde troet. Andet end den evige visdom at videnskaben altid fører til noget uventet, og at alle videnskabelige teorier skal være klar til at blive revideret. Men det er jo ikke nyt.
   Det er ID-isternes håb, at man med tiden vil kunne tilskrive alt DNA en funktion. Fundet af en bunke korte sekvenser, der har en hidtil ukendt funktion ændrer imidlertid ikke på det overordnede billede af at langt det meste DNA er uden funktion for organismen.

Punkt 9 En historie om at evolutionen lige så meget - måske mere - drives af, at arter indtager nye økologiske nicher, end af konkurrence indenfor de eksisterende nicher. Essensen af denne historie minder meget om den foregående. Videnskabelige teorier skal hele tiden være klar til at blive forandret, når nye iagttagelser kommer til. Der er umiddelbart ingenting i historien, der modsiger, at evolutionen er foregået. Kun foreslås mindre ændringer i hvor vigtige forskellige forhold er for, hvordan evolutionen foregår.

Punkt 10 Historien tager udgangspunkt i en undersøgelse af 5 populationer af bananfluer (Drosophila melanogaster) der har været selekteret for kort reproduktionstid igennem 600 generationer.
Det resultat, der gøres opmærksom på, er at kun få genetiske forskelle er forsvundet ved at den ene allel er fikseret. Dvs at der er stadig meget stor variation i de kraftigt selekterede populationer. Det er i modsætning til hvad man ville forvente: at kraftig selektion fører til at gavnlige variation bliver fikseret.
   Igen en lidt nå-agtig historie. Der er ingen tvivl om at der er sket en evolution i form af en forandring af de selekterede populationer i retning af kortere generationstid. At de gavnelige alleller ikke er blevet fikseret siger blot noget om hvordan denne evolution er foregået, og at det ikke er helt som man havde forventet; ikke at det ikke er sket. Igen samme historie som punkterne 8 og 9: Videnskabelige teorier bliver revideret og forfinet, når man får flere empiriske resultater at forholde sig til. Men heller ikke i dette tilfælde er der grundlag for helt at forkaste den grundlæggende teori.
   I øvrigt underspilles det faktum, at det lykkedes for forskerne at finde ca. 500 gener, der i løbet af de 600 generationer var blevet tydeligt forskellige fra den oprindelige population. Der er altså igen ingen tvivl om at der er sket evolution; det er blot måden, det sker på, der er overraskende.

 

2009-listen.

Punkt 1 er en meget teknisk/matematisk artikel af Dembski, der angiveligt viser at en darwinistisk proces ikke kan skabe information med ny funktion. 
      Problemet ser ud til at være to-delt:
      For det første er det at løse et problem ud fra nogle givne forudsætninger ikke det samme som at tilføje ny information. Når problemet er løst har man blot trukket den relevante information ud, men informationen var der i forvejen.
      For det andet skal en søgealgoritme (helt generelt) vide hvad den leder efter for at finde det. 
      Når disse to resultater stilles sammen konkluderes det at mutation/selektion ikke kan resultere i ny information.
      I sammenhæng med evolutionsteorien er den relevante 'søgealgoritme' lig med selektionen.
      Det første punkt forhindrer derved at selektionen kan resultere i ny information.   
      Det næste punkt siger at selektionen skal 'vide' hvad den leder efter.

Så vidt jeg kan se er problemet, at Dembski overser (eller rettere bevidst vælger ikke at omtale) at ny information i biologiske organismer ikke dukker ved selektion, men ved mutation. Og at selektionen faktisk 'ved' hvad den leder efter, den leder nemlig efter de organismer der har den mest effektive reproduktion. Således bliver artiklens resultater (uanset hvor relevante de i øvrigt måtte være) irrellevante for evolutionesteorien.

Punkt 2 er en bog af Stephen Meyer: 'Signature in the Cell' hvor postulatet (at dømme efter omtalen) er, at informationen i DNA ikke kan være resultatet af en ustyret proces, men må være styret af en intelligens.
Der citeres en del (positive selvfølgelig) anmeldelser af bogen. Men en søgning på 'Web of Science' (Det mest omfattende søgemaskine for videnskabelig litteratur) viser, at der ikke er nogen videnskabelige tidsskrifter, der har anmeldt den (sidst kontrolleret feb. 2011).

Punkt 3 er en ikke-historie. Der henvises til en lille artikel i Nature Physics af Mark Buchanan, der angiveligt skulle være en kritik af evolutionsteorien. Det er den overhovedet ikke. Buchanan fortæller om horisontal gen-overførsel. Et fænomen der efterhånden har været velkendt og anerkendt længe, og som på ingen måde modsiger evolutionsteorien. Konsekvensen er dog alligevel dramatisk: nemlig at konceptet 'Livet Træ' ikke kan opretholdes - idet mindste ikke når det drejer sig om bakterier (og muligvis også andre encellede organismer), der udgør ca. 90 % af alle kendte arter. 
   Buchanans artikel er såmænd interessant nok i sig selv - hvis man i forvejen ingenting ved om horisontal genoverførsel. Men den er totalt ligegyldig i ID-sammenhæng.
   Det er ikke let at forstå hvorfor denne artikel er taget med på listen. Håber ARN at folk ikke læser selve artiklen, men kun deres egen misvisende omtale af den. Eller at de ikke forstår artiklen, hvis de læser den?
   Horisontal overførsel af gener modsiger idéen om et entydigt 'livets træ' og er et argument for, at man nærmest skal opfatte prokaryoters evolution som et fletværk.

Første link i 2009 listen fører til en omtale af artiklen. Forfatteren hedder David Tyler. Hans vrøvl afslører at han aldrig har hørt om at populationsbiologi er en integreret del af evolutionsteorien. Et link fører videre til selve artiklen.

Punkt 4 på listen handler om at Den Moderne Syntese er forsvundet. Den moderne syntese (eller - neodarwinismen med et dårligt ord) er koblingen mellem Darwins idé om det naturlige udvalg, og den moderne genetik. Punktet knytter sig til denne artikel - hav lidt tålmodighed, det kan tage et minut eller mere at åbne den. Artiklen handler om at evolutionen er langt mere kompliceret end forfatterne til den moderne syntese kunne ane. Som kritik af evolutionsteorien er det et ret underligt valg. Jeg har læst artiklen, og der er intet, der tyder på, at forfatteren, Eugene V. Koonin, stiller spørgsmål ved evolutionen som sådan, kun ved om de nuværende teorier er dækkende, i lyset af den enorme vækst i viden om forskellige organismers arvemasse, der er sket indenfor de seneste ti år. Det er jo en ganske lige-ud-af-landevejen videnskabelig kritik af en eksisterende teori, med det formål at være med til at bane vejen for en revision indenfor forståelsesrammen: nemlig at evolutionen er et uimodsigeligt faktum; det er kun mekanismerne der er mere indviklede og mangeartede end hidtil troet. Jeg er i gang med en grundigere behandling af artiklen her.
   Det er der ærligt talt ikke meget ID-kød på. Alle videnskabelige teorier skal revideres en gang imellem. Selv Einsteins relativitetsteori har ikke været immun overfor revision (Mørk energi - den frastødende kraft i vakuum).

Punkt 5 er en artikel i Nature: Bridgham et al. An epistatic ratchet constrains the direction of glucocorticoid receptor evolution, Nature 461: 515-519. jeg har endnu ikke læst hele artiklen, men kun abstractet (se linket). Artiklen handler om at et protein, der er muteret til en ny funktion vil være næsten fuldstændig afskåret fra at mutere tilbage til sin oprindelige funktion. Dette giver retning til evolutionen på det molekylære niveau.
   Påstanden er, at dette underbygger påstanden i Michael Behes bog 'The Edge of Evolution'. Det ser ud til at der har kørt en diskussion mellem Behe og Bridgham. Jeg skal have kigget på den før jeg kommentere nærmere; men umiddelbart er det vel ikke underligt at en ophobning af mutationer hurtig kan lukke af for muligheden for at nye mutationer kan ophæve virkningen af de gamle.

Punkt 6 er en artikel af Peterson et al. i Bioessays 31: 736-746. Her er Discovery Institutes omtale.
Ud fra omtalen ser det ud til, at artiklen anses for vigtig fordi den understreger at der stadig ikke er en ordentlig forklaring på den kambriske eksplosion.

Punkt 7 er en anmeldelse i Science af en bog af Tudge og Young, 'The Link', der handler om Darwinius masillae (kælenavn: Ida), den hidtil bedst bevarede fossile primat af så stor alder.
   Kilden er: RF Kay: Much Hype and many Errors, Science 325: 1074-1075.
   Her er David Tylers (Pro-ID) omtale af sagen.
   Superkort handler det om, at Ida, ifølge forfatterne til den oprindelige beskrivelse, er en af menneskets forfædre, mens der er fra andre sider er blevet rejst stærk tvivl om dette. Ida er ifølge disse forskere snarere en af de tidligste i gruppen af halvaber, som er søstergruppe til aber og menneskeaber.
   Det henligger i totalt mørke, hvorfor en legitim videnskabelig uenighed om et fossils placering i primaternes stamtræ skulle være et argument imod evolutionsteorien. Selvom Idas præcise placering i stamtræet selvfølgelig er meget væsentlig og interessant, må det i denne sammenhæng igen siges at være en ikke-historie.

Punkt 8 handler tilsvarende om 'Ardi', Ardipithecus ramidus, et fossil af en af menneskets forfædre, eller disses nære slægtninge. Populær omtale her.
   Kritikken går på at historien er oversolgt, men hvis man går ind i selv de artikler det drejer sig om (som desværre ikke findes på internettet), gør forfatterne for det første opmærksom på, at det ikke kan afgøres om Ardipithecus er en direkte forfader til mennesket eller repræsenterer en sidegren, og for det andet at den oprette gang som man formoder arten har haft er af en mere primitiv karakter end hos fx. Australipithecus. Endvidere er det klart, at fortolkningen af Ardipithecus som gående på to ben ikke kun bygger på strukturen af fodknogler (som kritikken synes at tro), men også på hændernes knogler, der ser ud til at udelukke at hænderne har været brugt til at gå på. Nutidens chimpanser og gorillaer (og dermed formodentlig også deres fælles forfader med mennesket) benytter såkaldt 'kno-gang' og Ardis håndknogler ser ud til at udelukke dette.
   Karakteristisk for kritikken er at den mest forholder sig til den populariserede historie, i mindre grad til de videnskabelige artikler.

Punkt 9 er historien om at nu er Birkemåleren 'Peppered Moth' begyndt at vende tilbage til sin oprindelige farvevariant. Birkemåleren er berømt som eksempel på evolution, da de populationer af den normalt gråhvide sommerfugl, der lever i de mest forurenede egne af England, for ca. hundrede år siden viste sig at være domineret af sorte individer. Et tegn på at der var sket en selektion til fordel for sorte frem for hvide individer. Nu er den hvide farvevariant så igen begyndt at blive almindelig (jeg synes nu, at jeg har hørt om det allerede for flere årtier siden - det skal undersøges). Det bliver fremstillet som om det 'højst' kan være et eksempel på svingende 'oscillating' selektion. Hvad der menes med 'højst' er uklart. Det er vel et tydeligt tegn på at selektionen altid peger i den retning hvor der er bedst overlevelse; præcis som evolutionsteorien siger.
   Mon det hele bygger på en idé om at evolutionen skal have en bestemt retning over længere tid for at være 'rigtig' evolution? I så fald er det en total misforståelse af hele idéen bag evolutionsteorien. Det for et præg af en teleologisk forklaring, altså en forsklaring ud fra formål - endemål - der ikke hører hjemme i naturvidenskab.
   Igen er det tæt på at være en ikke-historie.

Punkt 10 er historien om at ingeniører benytter den måde dyr og planter er bygget på som inspiration til at konstruere nye apparater. Tja hvad skal man sige andet end: Nåh! Som argument for eller imod ID er det fuldstændig uinteressant. Det eneste det viser er, at hvis det skal være på Top Ti listen over historier, der støtter ID, ja så står det sløjt til.

Selvom det er en Top Ti liste er der faktisk 5 supplerende 'æres'-historier

Punkt 11

Punkt 12

Punkt 13

Punkt 14 er en historie om, at man tidligere troede at grønalgers flageller arbejdede i en slags konkurrence om at få overtaget og bestemme hvilken vej cellen skulle bevæge sig. et nyt studie skulle så angiveligt have vist at dette ikke er tilfældet, men at alle flageller ændrer rotationsretning samtidig, i modsætning til den tidligere opfattelse.
   I 'Molecular Biology og the Cell' (Alberts et al. 2. udgave 1989) bliver præcis den situation beskrevet som her påstås at være en ny opdagelse. Flagellerne ændrer rotationsretning koordineret og indenfor nogle få tiendedele sekund. De to artikel der citeres er oven i købet fra 1975 og -76 (Scientific American 233: 36-44 og 234: 40-47).
   Historien i 'The Cell' handler om bakterier, Historien her handler om grønalger, der er eukaryoter, hvis flageller er helt anderledes end bakteriers. Det er muligvis forklaringen på modsigelsen. Det skal jeg have undersøgt nærmere.
   Under alle omstændigheder er det ikke til at se hvorfor det skulle være et problem for evolutionsteorien.

Punkt 15

Det ser ud som om IDisterne synes at hver gang der bliver sat det mindste spørgsmålstegn ved et hjørne af evolutionsteorien, så falder hele molevitten sammen som et korthus. Det må skyldes en total mangel på forståelse for hvad naturvidenskab egentlig er for noget. Langt fra at være et problem, er revision af teorier en indbygget del af naturvidenskaben.

2008-listen

Punkt 1. Altenberg 16, Er hiustorien om et møde mellem fremtrædende biologer, der angiveligt skulle være være afslutningen på 'darwinismen' rent sludder når man kigger efter i kilderne.

Punkt 2 er et par eksempler på at agnostikere accepterer ID. Det ene af eksemplerne er Steve Fuller, der at dømme efter denne omtale er en noget tøvende agnostiker.

 

 

270111

Opdateret 21/12/2012