Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Of Pandas and People

Det følgende er mit eget referat af bogen. Det er ikke en anmeldelse i sædvanlig forstand, men simpelthen en gennemgang af bogen side for side. Med kommentarer til hvor jeg mener fremstillingen er rimelig, og hvor den er fejlagtig.
Sammenfattende mener jeg, at bogen giver et fejlagtigt og voldsomt overdrevet billede af, hvilke problemer evolutionsteorien står overfor. Samtidig argumenterer den ikke, selvom den påstår det, for ID som et relevant alternativ.

Et gennemgående problem er, at de ikke på noget tidspunkt tager stilling til, hvad der egentlig skal til for at en teori kan kaldes videnskabelig. Selvfølgelig ikke, for så vil de jo afsløre, at ID ikke er videnskab.
Et andet gennemgående problem er, at de fremstiller Darwinismen som en ideologisk betinget idé. Dette bygger på, at man ikke foretager den vigtige skelnen mellem to former for Naturalisme: metodologisk og metafysisk.

Introduction

De vil præsentere de to anskuelser: Darwinisme og ID, især det videnskabelige rationale bag ID.
En henvisning til samme fænomen som Wolf kalder ’Analog erkendelse’: Det ligner design - altså er det design.

De taler om, at sammen med andre lærebøger giver Pandas en afbalanceret fremstilling af biologiske emner. Men uden at gøre opmærksom på, at ID ikke lever op til almindelige videnskabelige standarder, og derfor slet ikke har krav på at blive inkluderet i biologiundervisningen.

Bogen er delt i to hovedafsnit: ’Overview’ og ’Excurtions’.
’Overview’ giver som ordet siger et overblik over de enkelte emner.
’Excurtion’ omhandler de samme emner, men her noget grundigere.

 

Overview

Livets oprindelse

s. 2 Nu mener man, at stoffet besidder en evne til selvorganisering, der fører til liv - hvad mener de med det? En hvis grad af selvorganisering er jo ikke noget man ’mener’. Det kan vises, at visse molekyler spontant danner ’miceller’ små vandholdige fedtdråber.

s. 3 De mener, at der må have været ilt i atmosfæren, da det er en forudsætning for at jordoverfladen beskyttes imod ultraviolet lys, hvilket så modsiges af at ilt ødelægger organisk stof. Men hvem siger at livet opstod ved vandoverfladen? Det kan være opstået på havbunden i forbindelse med undersøiske væld

s. 5 De nævner venstre- højre-drejede aminosyrer som et problem; men ikke at der er fundet naturlige omstændigheder (krystal-overflader) der kan sortere dem.

s. 7 De argumenterer ud fra en forestilling om, at liv altid er meget kompliceret. I et afsnit der handler om livets oprindelse nævner de den fantastisk komplicerede opbygning gener i form af DNA i mennesker. Det er ikke ærlig snak, men manipulation. Bare fordi nutidigt liv er meget kompliceret udelukker det jo ikke en simpel begyndelse.
ID sidestilles med naturvidenskab uden at gøre opmærksom på de problemer dette volder for definitionen af videnskab.


Genetik og Makroevolution

s. 8 En noget upræcis præsentation af, at erhvervede egenskaber ikke nedarves.
Så listes en noget fordrejet fremstilling af Darwins teori ind i teksten.
’Det enestående ved Darwins teori var hans ide om, at en eller anden kraft inden i organismerne producerede nye egenskaber, der over tid ville akkumuleres til at producere en helt ny slags organisme.’ Dette er en så simpel fremstilling af den naturlige selektion, at den kun er egnet til at skabe forvirring og misinformation.

De fremstiller en - nu afvist og forældet - modsætning mellem Mendels arvelighedslære og Darwins evolutionsteori. De går endda så vidt som at foreslå, at denne påståede modsætning var årsagen til, at Mendels arbejde var glemt indtil begyndelsen af 1900. Det er ikke bare upræcist. Det er løgn. De ved udmærket godt, at det for længst er vist, at der ingen modsætning er mellem de to. Der er mig bekendt intet historisk belæg for påstanden om at Mendels arbejde blev fortiet eller bevidst overset, og de præsenterer ikke et sådant belæg. Den genetiske stabilitet, der er karakteristisk i Mendels genetik, bliver så gjort til et problem. MEn det er jo netop dette aspekt ved Mendels genetik, der nu anses for snarere at understøtte end at modsige evolutionen.

s. 9 Så kommer der en rimelig fremstilling af selektion.

s.10 Den evindelige gentagelse af at forædlere ikke producerer noget helt nyt, men kun nye udgaver af det samme. Det har aldrig været og er stadig ikke en relevant indvending.
De omtaler det som ’Horisontal variation’ når der er variation indenfor en ’type’ (uden at det er klart hvad en ’type’ er). Variation mellem ’typer’ er så ’Vertikal variation’. De præciserer ikke, at disse udtryk ikke er gængse begreber, men noget de selv har fundet på.

s. 11 De vil gerne give indtryk af, at hele den variation, der ses imellem fx hunderacer, skyldes genetisk variation, der allerede var til stede i hundenes forfædre ulvene. De afviser, at småforandringer kan ophobes til noget helt nyt.
Uvist af hvilken grund vil de så fejlagtigt tilskrive alle mutationer udefrakommende årsager (varme, kemikalier, ultraviolet lys). Mange mutationer skyldes at kopieringen af DNA ikke er perfekt og at der er en indbygget ustabilitet i selve den kemiske opbygning af DNA. Eksperimenter har produceret nye typer af bananfluer, men ikke nye slags insekter - OK, men hvad kan man forvente over så kort tid?

s. 12 Mutationer sidestilles med fejl i en skreven besked. Uden at gøre opmærksom på de forskelle der er på genetik og tekst.
Det postuleres ud fra ovenstående noget fragmentariske fremstilling, at mutationer aldrig fører til noget nyt, og derfor ikke kan være forklaringen på makroevolutionen. Det fremstilles som om dette er almindeligt accepteret.

s. 13 Man kunne tænke sig, at det er giraffens lange ben, der er til for at den skal kunne nå trætoppene, og at halsen er lang for at den kan nå vandet - ja og så? Skal det forestillet et argument imod evolutionen?
Så nævnes andre tilpasninger i giraffen der er nødvendige for at den kan leve med så lang en hals - ja og så? Igen ikke et overbevisende argument imod evolution, med mindre man på forhånd har accepteret at der ikke kan dannes ny træk - og så behøver man jo slet ingen yderligere argumenter. De nævner ikke at alle disse tilpasninger tydeligvis er modifikationer af den måde alle pattedyr er bygget på.
De er tilsyneladende slet ikke i stand til at forestille sig en ganske langsom forlængelse af hals og ben samtidig med en forbedring af blodtryksreguleringen - de fremstiller det som om et dyr enten må have lang eller kort hals, enten blodtrykregulering eller ej. Samt at en af delene nødvendigvis må være færdig før den anden kan komme til. Rent fup. Jeg erindrer ikke at have set en mere forløjet fremstilling af evolutionsteorien.

s. 14 De vil have en mekanisme, der sikrer, at alle dele af en organisme ændres samtidig, men fortæller ikke at denne mekanisme er naturlig selektion, der sikrer at selv de mindste ændringer kan ophobes. De fremstiller evolutionen som om det var teorien om Hopeful Monsters, der var den dominerende teori, hvilket de ganske sikkert ved, at det ikke er.


Arternes oprindelse

s. 16 De forklarer, hvordan artsdannelse kan ske ved geografisk isolation. Noget som ellers benægtes af mange IDister. En udmærket fremstilling.

s. 19 De skelner så mellem makroevolution og artsdannelse. En skelnen andre IDister ikke gør.
Makroevolution definerer de altså som fremkomst af helt nye træk, selvom det ikke er klart hvad der skal til før et træk er nyt nok. Dette mener de kræver forøget genetisk information. Artsdannelse mener de, er resultatet af reduceret genetisk information. Det sidste er sikkert ofte rigtigt (tabte alleler) men det første bør de forklare nærmere.

s. 20 De gentager, at der skal tilføjes ny information for at opnå ’Vertikal variation’. Men nævner ikke, at man udmærket kan forklare hvor ny genetisk information kan komme fra - fordobling af større eller mindre dele af genomet med efterfølgende mutationer. Et fænomen der er veldokumenteret.
Det efterlades som et mysterium.


Fossiler

s. 22 Den kambriske eksplosion igen igen.
De holder sig såmænd ikke tilbage for simpelthen at lyve. De påstår at der ingen fossiler eksisterer, der viser overgangen fra noget der ikke er ’rigtige’ fisk til rigtige fisk. Vi får at vide at fortidige krybdyr har alle de træk, nutidige krybdyr har. Det er ikke klart hvad de forestiller sig man skulle finde, men næsten lige gyldigt hvad er det noget vrøvl.

s. 23 En vanskeligt gennemskuelig historie om hvorfor Archaeopteryx ikke er et eksempel på en overgangsform mellem dinosaurer og fugle. Den har moderne fjer, men flere klart ’reptile’ (de må jo mene dinosauragtige) træk. OK - men så kommer det uigennemskuelige argument: ’ingen proces der kan danne fjer, samtidig med at de reptile træk efterlades urørt, er kendt af nutidens darwinistiske teori.’ Det er rent vrøvl. Der er ingenting i evolutionsteorien der tilsiger, at man skal forvente at alle træk ændres samtidigt. Fjer er kommet til mens resten kroppen har været ’reptil’. Og hvad så? Det henlægger i totalt mærke hvad problemet er. Næbdyret næb udnævnes til at være ’andeagtigt’ hvilket også er forkert, da dets struktur er helt anderledes.

s. 24 De understreger, at fossiler altid falder indenfor grupper. De mener at der skulle findes overgangsfossiler. Men de fortæller ikke at avancerede organismer altid er yngre end de yngste simplere. De fortæller ikke at de ældste hvirveldyr var langt simplere end de senere, at alle de ældste var ’fisk’ i bredeste forstand, at de ældste padder kom før de ældste krybdyr, at 'pattedyrlignende krybdyr' og 'krybdyrlignende pattedyr' danner en glidende overgang i mage forskelige morfologiske træk, osv.

s.26 Igen insisterer de på at ID er en teori, der bør overvejes, når man vil forklare fakta. Men de fortæller stadig ikke, hvad der kræves for at en teori kan betragtes som videnskabelig.


Homologi

s. 27 Rimelig fremstilling af biologisk klassifikation.

s. 28 Påstand om at sammenlignende anatomi er vigtigere nu end tidligere pga. den manglende evidens fra fossiler - dette er næppe sandt.
’Skeletstrukturen hos ulve og tasmaske ulve er meget ens’ Det er ganske enkelt løgn. Enhver pattedyrsspecialist ved hvilke træk hos skelettet der kan bruges til at skelne pungdyr (uanset art) fra placentale pattedyr (uanset art).

s. 29 De rejser et kunstigt problem som sjældent eksisterer i virkeligheden: Hvad skal vi gøre når ligheder er i konflikt med hinanden. Eksperter indenfor forskellige dyregrupper er sjældent i tvivl om, hvad der er overfladisk lighed, og hvad der er ligheder der stammer fra fælles oprindelse.
Selvfølgelig er der eksempler på det de nævner, men det overvældende indtryk er at taksonomi er en veletableret og solid videnskab, der sjældent resulterer i overraskelser. Når det sker, er det ofte fordi den fylogeni, man forsøger at udrede, er mellem grupper der har været adskilt meget længe - som fx phylæ hos dyr. Eller hvor en gruppe er meget afvigende fra alle sine slægtninge - som fx hvaler.

s. 32 Når man henviser til, at der er lige så mange klassifikationer som der er kladister, henviser man normalt til ’spredere’ og ’samlere’ hvilket er et helt andet problem end de opregner med at beslutte hvilke karaktertræk der skal lægges vægt på.
Så vil de have at Homologi/Analogi argumentet og evolutionsteorien udgør en slags tautologi. Fordi der er homologe træk, må evolutionen have fundet sted, fordi evolutionen har fundet sted er der homologe træk. Overbevisende, men der er vrøvl. Det ville være et argument hvis deres fremstilling var ærlig, men de overdriver voldsomt de problemer der er med klassifikation.

s.33 Gentagelse af sludderet om at morfologiske træk er en mosaik. Ret afslørende eksempler: Flyvning er opstået fire gange: i insekter, fugle flagermus og flyveøgler: hver gang har detaljerne været forskellige, men ens indenfor hver gruppe. Hvorfor undrer de sig ikke over at fuglevinger er bygget over samme struktur, alle flyveøglevinger over samme, men anderledes struktur, og alle flagermusvinger igen over en ensartet struktur, der er forskellig fra de to første? De giver ikke antydning af forklaring på hvorfor der er tre forskellige typer hvirveldyrvinger, der hver findes hos grupper af dyr, der på alle andre områder også danner klart adskilte grupper.


Biokemiske ligheder

s. 35 principperne for Molekylær taksonomi - OK
De nævner cytochrome C, hvis funktion er rent biokemisk og ingenting har med morfologi at gøre.

s. 36 Selvom Cytochrome C ingenting har med morfologi at gøre, mener de ikke, at det er et problem for ID, at taksonomi fortolket ud fra dette protein nøje følger taksonomien ud fra morfologiske træk. Det er åbenbart naturligt at designeren beslutter at hestes og køers Cytochrome C skal ligne hinanden mere end heste og Sommerfugles. Men hvorfor?

s. 37-38 Så kommer en fuldstændig fejlagtig beskrivelse af et ikke eksisterende problem.
Kort mener de at ud fra evolutionsteorien skal ligheden mellem Cytochrome C fra fisk og padder være større, end ligheden mellem fisk og pattedyr.
De nævner ’Evolutionens skala’. Det er meget afslørende, da sådan et begreb overhovedet ikke eksisterer i evolutionsbiologi. Det er en omformulering af den gamle idé om ’Scala Naturae’ som blev opgivet for længe siden.

s. 39 De nævner ganske vist (nærmest som en slags bortforklaring) idéen om det molekylære ur, og mener at problemerne med forskellige generationstider og forskellige udviklingshastigheder af forskellige proteiner er så store at idéen er ubrugelig. Men der er ingen forklaring på hvordan disse problemer takles, eller at hensyntagen til dem faktisk overhovedet ikke ændrer noget væsentlig ved den fejlagtige opfattelse de har præsenteret.
Det præsenteres nærmest som om idéen om det molekylære ur er komplet forfejlet, mens den rent faktisk er alment accepteret, med de begrænsninger de nævner, men som ikke ændrer de overordnede konklusioner.

s. 40 De fremstiller det som om det er et problem for evolutionsteorien, at arterne kan dels i grupper inden i grupper; selvom dette netop er hvad evolutionsteorien forudser.
Tidligere har de problematiseret at nogle træk går igen på tværs af disse grupper og ment at det var et problem.
De kan åbenbart ikke rigtig blive enige med sig selv: Forudset evolutionsteorien dannelsen af grupper eller ej?

 

’Excurtion’ Den grundigere gennemgang af de enkelte argumenter

Livets oprindelse

s. 41 To forklaringer sidestilles: Naturlige årsager og ID. Kun svag antydning af at ID kun støttes af ganske få, og stadig ingen antydning af hvad der skal til, for at en teori kan kaldes ’videnskabelig’.

s. 43-46 Oparins teori om livets oprindelse

En lidt tilfældig sammenstilling af trin i dannelsen af liv. Nogle er reelle dele af selve livets oprindelse, andre er dele af livets udvikling (fx fotosyntese). De nævner ikke, at der er flere andre muligheder for energikilder, der kan bruges til at danne organiske molekyler af uorganiske - forskellige typer af kemosyntese.

Ingenting om at jorden består af tusindvis af mere eller mindre klart adskilte og meget forskellige miljøer. Dette kan jo sikre at nogle reaktioner sker et sted, mens andre sker andre steder, og at molekyler dannet et sted transporteres andre steder hen.

Man får indtryk af en ensartet jord. Hvis ikke hele udviklingen fra simple molekyler til liv kan foregå alle steder, kan det overhovedet ikke ske.

Meget tidligt bliver biomolekylernes venstre/højre-håndethed sat op som et problem, selvom ingen ved hvornår dette blev afgørende. Ingenting om at der faktisk kendes naturlige processer, der kan sortere disse molekyler.

s. 47 Beskrivelse af Urey-Miller eksperimentet OK

s. 48 Problemer med U-M. Igen hænger kritikken på en fornemmelse af en ensartet jord.

s. 49 Underlig selvmodsigelse: UV-lys kan kun danne aminosyrer højt oppe i atmosfæren, men kan ødelægge dem igen langt nede i havet. Hvis UV-lys trænger ned i havet, kan det vel også føre til dannelse af aminosyrer her!

s. 50 Er det sandt, at vi skal forvente at finde rester af den oprindelige ursuppe fra før livets oprindelse i mineraler og klipper fra den tid? Og hvis, er det så sandt,at de aldrig er fundet selvom man har ledt?Gentagelse af venstre/højre problemet uden at nævne at vi ikke ved hvornår denne adskillelse skete.
RNA-verdenen nævnes kort, men ikke at det stadig er en meget levende teori.

s. 51-53 Fox’ eksperimenter med dannelse af proteiner fra aminosyrer under tørre varme omstændigheder. Igen - jorden består af mange delvis adskilte miljøer. Kritikken har karakter af at glemme det.

Hele kritikken giver i øvrigt indtryk af at nogle få eksperimenter skal kunne beskrive alle væsentlige processer fra uorganisk kemi til liv.
De vil også gøre det til et problem, at i ’rigtige’ levende organismer er proteiner typisk meget store. Men hvis Fox proteiner rent faktisk fungerede - om end nok så langsomt, viser det jo at en simpel start er mulig.

Så kommer der et argument,som er en variation af Behes irreducibel kompleksitet; Der skal være mange proteiner til stede for at danne nye proteiner. De ser på slutresultatet og er ude af stand til at forestille sig at noget simplere kan fungere.
Hele argumentationen er vrøvl, da den forudsætter at det er proteiner som de der er i ’rigtige’ levende celler,der skal dannes. Hele argumentet i Fox’ eksperiment er jo netop,at der spontant kan dannes ’et eller andet’ med katalytisk funktion. Deres indvending er faktisk kun gældende overfor en gammeldags ’spontan genese’ teori, som er opgivet for længe siden. Hvis blot simple molekyler med den mindste katalytiske funktion,kan dannes spontant, har livet et startpunkt. Dette har tilknytning til idéen om FormRummet.

S 54 Oparins teori fremstilles som den antager at alle de nødvendige proteiner til at opretholde liv, blev dannet samtidig i færdig form ved en eller anden naturlig proces. Dette er en bevidst løgnagtig fremstilling. De ved udmærket godt, at idéerne til livets oprindelse ikke antager den samtidige dannelse af flere fuldt funktionsdygtige proteiner.

s. 55 Cellemembraner er komplicerede og kan ikke være udviklet fra de primitive proteonide membraner. Tja - hvorfor ikke?

Informationen i DNA kan ikke kun tilskrives dets kemiske struktur - OK. Men så konkluderer de direkte herfra og til at information ikke kan opstå uden intelligent indgriben, hvor kom det pludselig fra?

s. 56 Analog erkendelse om igen. Wolf er åbenbart ikke så original, som han selv tror.

Selvfølgelig er der en pointe i at der meget specielle omstændigheder til for at starte livet. Men det er jo ikke en nødvendig del af teorier om livets oprindelse, at det vil ske med lethed, hver gang visse omstændigheder er til stede.


Genetik og Makroevolution

S 59-60 Rimelig fremstilling af forskelle mellem Darwins og Mendels genetik. Samt problemer med Darwins opfattelse.

S 61-63 DNA og den genetiske kode - OK

s. 64 Gentagelse af Uniformitetsprincippet. Samme effekt tyder på samme årsag. Det er jo en meget hurtig konklusion. Varme kan skyldes Kemiske processer (ild) gnidning (fx i en motor) og atomare processer (fission og fusion). Helt forskellige processer med samme effekt.

Hardy-Weinberg - OK. De konkluderer at det understøtter ID og modsiger evolutionen hvilket er vrøvl.

s. 66 Kun 1:1000 af alle mutationer er neutrale. Vrøvl. Hovedparten af mutationer i DNA (og det er sådan de definerer mutationer) er helt neutrale, da de ikke påvirker proteinet, en stor del af de der påvirker proteinstrukturen er tæt på at være neutrale.

Det er snarere sådan at mindst 90 % er neutrale eller med meget lille effekt.

s. 67 Naturlig selektion som stabiliserende faktor. Almindeligt anerkendt.
De nævner et eksempel på stabiliserende selektion: De spurve der dør i en hård vinter er de der afviger mest fra gennemsnittet.
Grants eksempel på tørke på Galapagos er et eksempel på det modsatte. Ekstreme forhold der favoriserer de, der afviger mest fra gennemsnittet i én bestemt retning.

S. 68 Forsøg på at beregne sandsynlighed for at genetiske ændringer resulterer i nye strukturer. Rent vrøvl, da de forudsætter samtidige mutationer i flere gener. Det minder om argumneterne i Behes 'Edge of evolution', som er blevet afvist flere gange.

De overvejer tilsyneladende ikke, hvad der vil ske hvis mutationerne sker efter hinanden i tid og helt eller delvis fikseres hver for sig.
Eksemplet med nedbrydning af nylon (se her) viser at det sagtens kan lade sig gøre, Her bliver generne oven i købet samlet i et operon.

s. 70 Giraffens tilpasninger. Et rigtigt nå-eksempel.
De gør ikke opmærksom på, at alle giraffens tilpasninger er modifikationer af allerede eksisterende strukturer, der har samme eller lignende funktioner i andre pattedyr.
Fx har alle pattedyr nervestyret blodtrykregulering, med sensorer i halsen til regulering af blodtrykket i hjernen.

s. 73-75 Understreger betydningen af flere gener for samme træk - OK.
Det er bare trivielt.

s. 76 Naturlig selektion er en bevarende kraft - helt trivielt.
Naturlig selektion er ikke en forandrende kraft. Påstand


Arternes oprindelse

s. 77-78 Generelle betragtninger over variation. Vi må finde grænserne for variation. Tja - ID vil have en meget snæver grænse. Evolutionsteorien kan leve med meget vide grænser.

s. 79 Grænsen for variation nås hurtigt når man forædler. Både sandt og falsk, verdens mindste hest er født for få år siden. Så grænsen for den variation er åbenbart ikke nået (Se her punkt 5.2).

s. 80-84 Forklaring på genetisk drift for at forklare allopatrisk artsdannelse (artsdannelse med geografisk isolation) - OK.
Der gøres meget opmærksom på at de accepterer artsdannelse. Både allo- og sympatrisk (uden geografisk isolation).

s. 86 De holder fast i at fossiler hovedsageligt viser adskilte typer.
Der er ingen kommentarer til Pattedyrlignende krybdyr / Krybdyrlignende pattedyr.
De gør meget ud af
’Punctuated equilibrium’ til trods for at idéen er så godt som opgivet.

s. 91 Evolution er historisk og derfor unik, det er ID også - hvad mon de egentlig mener med det. De bruger det som argument for at sådanne teorier er åbne for vurdering ud fra forskellige værdisæt. Muligvis, men kun evolutionsteorien lever op til det videnskabelige værdisæt, nemlig at den kan testes og falsificeres.

s. 92 De lægger meget vægt på pludselig opdukken og huller i fossilrækkerne. Plyla dukker op pludseligt, OK - men de skal altså lige huske at et phylum fx er chordater, hvor de første ikke engang rigtigt kan kaldes for fisk.

Fossiler er fuldt færdige - ja hvad ellers - mellemformer mangler, vrøvl. Og desuden er der hele tiden denne her fornemmelse af at de mener at evolutionen skal lede frem til noget bestemt - nemlig os. Og at mellemformer skal være et eller andet underligt halvt dit halvt dat.

s. 93-94 Den Kambriske eksplosion. De overser at ca. 5 nye phyla er opdaget indenfor de sidste ca. 100 år. Uden kendte fossile forfædre.

s. 95 Skal man rent faktisk forvente at fossilerne viser glidende overgange?
Hvor mange fossile hvirveldyrarter kendes? Hvis man går ud fra at antallet af fossile hvirveldyr (eller enhver anden gruppe) er i samme størrelsesorden som antallet nulevende arter, kan man foretage følgende overvejelse: Hvirveldyr har eksisteret i ca. 500 mio. år. Hvis det tager i gennemsnit 1 mio. år for en art at forandre sig så meget at man vil kalde det en ny art, og hvis der har været et nogenlunde konstant antal arter af hvirveldyr i hel perioden, vil det betyde, at vi kender ca. 0,2 % af alle de hvirveldyrarter, der har eksisteret. Hvor mange glidende overgange skal man så forvente? Tja, det kommer vel an på, hvor mange forandringer man mener der skal til, for at én art har forandret sig til en ny.
Hvis der kendes flere fossile end nulevende arter, vil man ende med en større procentdel.
Hvis artsdannelse gennemsnitligt tager længere tid, vil det være en større procentdel.
Hvis der har været et stadigt stigende antal hvirveldyrarter, vil man ende med en større procentdel.

Vi får stadig ikke, at vide, at hvirveldyrene faktisk kun er en del af et phylum. Læseren efterlades uden nogen fornemmelse af, hvad et phylum egentlig er. Et barn (og dette er jo en lærebog til folkeskoleniveau) kunne jo tro at pattedyr er et phylum, fisk et andet. Eller at aber er et phylum, mens gnavere er et andet.

s. 100 De forsøger at gøre det til at problem, at man ikke ved præcis hvilket af flere mulige fossiler (om noget overhovedet), der er pattedyrenes sidste fælles forfader. Det er vrøvl. Hvis evolutionen er sket, vil der muligvis have været mange forskellige arter af ’næsten-pattedyr’ samtidig, hvoraf kun en enkelt gav ophav til pattedyrene. Hvilken det præcist har været og om den overhovedet har efterladt sig fossiler, kan være meget vanskeligt at afgøre.

s. 101 De efterlyser fossiler af ’næsten-hvaler’. De er fundet i mellemtiden.

s. 102-104 Flere andre eksempler på angiveligt manglede mellemformer.

s. 105-106 Archaeopteryx afvises som overgangsform til fuglene, fordi de mener, at de fuldt færdige fjer kun giver mening hos en flyvende fugl; men Archaeopteryx kunne ikke flyve, da den ikke har et skelet, der understøtter den nødvendige muskulatur.
Hvad med glideflugt? Er fjerene overhovedet så velbevarede, at man kan sige at de er egnede til flyvning?

s. 110-112 Menneskets afstamning. Det er en rodet fremstilling. Det er uklart hvordan de mener fossilerne skal fortolkes ud fra ID.


Homologi

s. 115-116 Forklaring på hvad homologi er - OK
Ingen åbenlys lighed mellem en flagermus’ vinge og en hests ben. En noget overraskende påstand, da de jo er bygget af stort set de samme knogler.
Ensartethed mellem den tasmanske pungulv og en almindelig ulv kaldes for analogi. Det er jo kun delvis sandt, da begge jo er pattedyr.

s. 118-121 En lang historie om de to panda-arter, der skal så tvivl om hvorvidt man overhovedet kan skelne klart mellem homologi og analogi.
Fremstillingen er sikkert rigtig; men spørgsmålet er jo hvor ofte man rent faktisk er i tvivl. Det fremstilles som om skelettet af pungulv kun har nogle ganske få træk, der gør at man placerer den i pungdyrene. Jeg har en mistanke om, at en pattedyrekspert vil kunne afgøre sagen ud fra næsten en hvilken som helst knogle fra et hvilket som helst pungdyr.

(Find en pattedyrekspert, der kan fortælle om dette er sandt)

s. 123 Flere eksempler på analogier mellem placentale og pungdyr.

s. 124 De gør meget ud af stasis som det forventede udfald af evolutionen. Og det er jo præcis hvad man ser: De fleste udviklingslinjer er meget stabile. Bakterier som det mest ekstreme, Lampretter og Hajer som lidt mindre ekstreme eksempler.
Forklaring på hvorfor det ikke er tilfældigt, hvilke karakterer der opfattes som homologier, og hvilke som analogier. OK. De underspiller dog at ’generelt udseende’ er en meget uspecifik karakter.

s. 127 Hvis ensartede strukturer kan forklares med to teorier (evo. og ID) kan de ikke være særligt overbevisende. Problemet er bare at ID kan ’forklare’ hvad som helst (specielt når man ikke vil udtale sig om designerens natur og intentioner), og derfor faktisk ikke kan forklare noget.

s. 130 Kort gennemgang af nyrens dannelse i mennesker.
De henviser til ’Rekapitulation’ som om det var en alment accepteret teori. Men det er jo et meget problematiseret koncept, som ikke anses for at være alment gyldigt.


Biokemiske ligheder

s. 135-136 Basale molekyler er ens i alle levende væsner - OK

s. 137 En fælles designer kunne også være grunden til denne ensartethed.
Desuden ville det være håbløst, hvis ikke det var sådan. Så ville en planteæder jo ikke kunne æde planter, da de ikke ville indeholde molekyler, som planteæderen kunne bruge osv. OK argument for mange organismer; men kun delvis relevant. Hvis en organisme selv kan syntetisere de stoffer den skal bruge - som de fleste bakterier kan - skal den bare kunne nedbryde de stoffer den optager.

s. 138 Grunden til at DNA bruges til fylogeni er, at der må ske ændringer i DNA for at organismen kan tilpasse sig miljøet.
Det er ikke helt rigtigt. For de fleste gener der bruges til fylogeni, er det ikke tilpasninger, men tilfældige forskelle - dvs. resultatet af genetisk drift, der er afgørende for brugen i fylogenetiske undersøgelser. Det er fx tilfældet i cytochrome c som de selv bruger som eksempel.

s. 139 Misforstået fremstilling af, hvad man skal forvente at finde, når man sekventerer forskellige arter. Faktisk går fremstillingen ud fra, at nulevende fisk er stamfædre til nulevende padder, hvilket jo er rent vrøvl. Enten har forfatterne ikke forstået, hvad evolutionsteoriens forventninger er, eller også lyver de bevidst.

De overvejer åbenbart ikke, at det kræver en forklaring at pattedyrs gener ligner hinanden mere indbyrdes, end pattedyrs ligner fugles osv. Måske mener de, at det er forklaret med henvisning til at funktionen skal være mere ens i pattedyr; men det er vrøvl, da funktionen jo for mange gener er den samme i alle arter.
Oven i købet kunne man argumentere med at fuglenes gener så skulle ligne pattedyrenes mere end de skulle ligne fx krokodillers, da begge grupper er ensvarme. Men fuglenes gener ligner mere krokodillers end pattedyrs.

s. 141-145 Blodkoagulering som IK.
Emnet er behandlet her - Ingen yderligere kommentarer er nødvendige.

s. 146 Vanskeligheden ved at danne et funktionelt protein på fx 100 aminosyrer er enorm. Ja men ingen påstår, at det er sket på en gang. igen er FormRummet relevant.
De overvejer ikke at forklare, hvordan det kan være at alle proteiner er bygget af de samme to komponenter: α-helix og β-sheet. Evolutionsteorien ville vel formode at dette repræsenterer nogle af de ældste mest simple proteiner.
De beskriver nogle teoretiske og eksperimentelle undersøgelser, der viser, at det er umuligt at udvikle et bestemt protein med en bestemt funktion. Eksperimenterne er foretaget ved at en enkelt aminosyrer er udskiftet ad gangen og så ser man på hvor mange af den slags forandringer, der kan foretages uden at forstyrre funktionen.
Men hvor mange helt forskellige proteiner kunne have den samme funktion, og hvor lidt kan man nøjes med for bare at have en lille smule funktion?

 

Generel bemærkning:
Der er en gennemgående brug af udtryk som ’nogle videnskabsfolk’ og lignende. Det kan betyde alt fra nogle få hundrede eller færre til flere hundrede tusind. Formålet er tydeligvis at sløre det faktum, at næsten ingen biologer tilskriver ID nogen værdi.

 

 

Opdateret 17/09/2011