Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Michael Behe: The edge of evolution (2007)

Bogen er ikke oversat til dansk.

Her fortsætter Behe sit argument fra 'Darwins black box' og kommer med flere eksempler på strukturer han mener ikke kan være opstået ved evolution, men må ses som eksempler på irreducible kompleksiteter og derfor, i Behes øjne, som dokumentation for ID. Bogen har affødt en række anmeldelser og en omfattende diskussion. her er et lille udpluk. I hvert tilfælde er der direkte link til anmeldelsen.

Et omfattende udpluk af bogen kan læses her.
Jer er lige begyndt på et omfattende referat. Se her.

Person
Jerry Coyne
Richard Dawkins
Sean B. Carrol
Michael J Ruse 
Chu Carrol

PZ Meyers
Jakob Wolf

Link til anmeldelse
The new republic (Det varer lidt inden han koimmer til sagen)
The New York Times
Science
The Globe and mail
Sunclipse Her findes også en imponerende samling af links til anmeldelser, diskussioner og andet
Pharyngula
Kristeligt Dagblad

Kenneth Miller har anmeldt bogen i det videnskabelige tidssrift Nature vol 447 side 1055-1056. Desværre er denne belagt med copyright og ikke tilgængelig på internettet.
Behes svar på Millers kritik Amazonblog

Da Wolf er den eneste der har anmeldt bogen på dansk synes jeg der er på sin plads at komme med et par bemærkninger til Wolfs anmeldelse. Efter at have gennemgået bogen kommer Wolf med en bredside imod nogle af de øvrige anmeldere (Coyne, SB Carrol, Dawkins, Miller og Ruse), som han beskylder for at gå efter manden og meget lidt efter bolden. Citat: De [anmeldelserne] består for en stor del af mistænkeliggørelser af Behes motiver og kun for en lille del af egentlige argumenter."
   Jeg må opfordre til, at man også selv læser de pågældende anmeldelser. Fire af dem er tilgængelige ovenfor (jeg håber at linkene virker endnu). Gør man det, fremgår det tydeligt at Wolf lyver. Det er hårde ord, men det er rimeligt, for det er ganske enkelt ikke sandt, at der kun er meget få egentlige argumenter i anmeldelserne, der er masser af meget konkret velunderbyggede argumenter. Og 'mistænkeliggørelsen' af Behe består hovedsageligt af konkrete henvisninger til faktuelle forhold.
   Videre hævder Wolf at "Disse argumenter er imidlertid så svage, at Behe meget let kan afvise dem."
Wolf vil altså sætte sig til dommer over, hvem der har de bedste argumenter i en diskussion der drejer sig om den korrekte måde at lave sandsynlighedsberegninger over mutationsfrekvenser, detaljerede forhold i udviklingen af resistens hos malaria samt genetiske og proteinkemiske forhold. Det taler vist for sig selv, at en person uden nogen relevant biologisk uddannelse eller forskningserfaring, udtaler sig på den skråsikre måde.

Behes argument omkring malariaresistens går nogenlunde således:
    Chloroquin har i årtier været brugt i malariabekæmpelse; men nu er chloroquin-resistente malariastammer blevet almindelige. Resistensen skyldes to bestemte mutationer i et bestemt gen (kaldet PfCRT). For at resistensen skal være effektiv skal begge mutationer være til stede samtidig.
   Evolutionsteorien må altså hævde at disse to mutationer er sket i den samme malaria-organisme samtidigt. Behe beregner derefter sandsynligheden for dette til ca. 1:1020 , hvilket han, ganske korrekt, afviser som umuligt.
   Der er flere fejl i denne argumentation. For det første var det, på det tidspunkt Behe skrev bogen, kendt, at blot en enkelt af de to mutationer er nok til at give en vis resistens, der så kan forstærkes af den anden mutation. Præmissen for argumentet er altså falsk, og dermed falder hele argumentationen.
   Men faktisk ville argumentationen falde også selvom det havde været tilfældet at begge mutationer skulle være til stede. Som hovedregel er der variation i alle gener i alle arter på jorden. Det er meget sandsynligt at PfCRT-genet optrådte i flere varianter i ikke-resistente stammer af malaria inden resistensen optrådte første gang. En af disse varianter kunne have den ene af de to omtalte mutationer. Da de fleste malariapatienter ikke bliver behandlet kunne denne mutation eksistere i masser af patienter og milliarder og atter milliarder af malariaparasitter gennem mange år; hvilket dramatisk vil øge sandsynligheden for at den anden mutation fandt sted på et eller andet tidspunkt. Oven i dette er det sådan, at den ene af de to omtalte mutationer kan optræde i flere forskellige varianter, hvilket igen dramatisk øger chancen.
   Behe burde have været klar over dette, da han skrev bogen, og han er efterfølgende blevet gjort opmærksom på det flere gange. Alligevel fortsætter han med påstanden om at malariaparasittens chloroquin-resistens er utænkelig under evolutionsteorien.       

Under normale omstændigheder ville en opdagelse som Behes blive offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift (hvis ellers argumentet havde holdt). Der er én og kun én god grund til at Behe ikke fulgte denne procedure (eller hvis han gjorde - fik sin artikel afvist); nemlig at han ved, at argumentet ikke holder.

Dele af ovenstående argument er gennemgået i detaljer i Farmer & Haburat: J. Eukaryot. Microbiol. 57 p. 3-10

 

 


 

070310