Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Peter Øhrstrøm


Professor ved Inst. for Kommunikation, Aalborg Universitet
Øhrstrøms side på Aalborg Universitet http://www.hum.aau.dk/~poe/

cand.scient. i matematik og fysik
bifagseksamen i idéhistorie
lic.phil. i idéhistorie
Dr.scient. fra Arhus Universitet

Medlem af Det etiske råd

 

I denne sammenhæng er det selvfølgelig mest interessant hvad Øhrstrøm skriver om ID.

Øhrstrøm har oprettet en Blog på internettet, hvor han diskuterer forskellige emner, deriblandt ID.
Senest er jeg blevet opmærksom på, at han (i marts) har nogle kommentarer til Peder Tyvands bog 'Darwin 200 år - en festbremse'.
Han udnævner Tyvand til at være en førende ekspert indenfor bladårer og vandforsyning til blade. Jeg har lavet en lille undersøgelse af sagen. Det viser sig at Tyvands arbejde er totalt overset af alle de biologer, der arbejder med området.
Hvorfor Øhrstrøm udpeger Tyvand til at være international ekspert indenfor et område, hvor ingen tilsyneladende kender ham, er en gåde?
I forbindelse med omtale af bogen, har Øhrstrøm ingivet en klage over Politiken til pressenævnet.
Se omtale af den sag her.

Her holder Øhrsrøm et lille foredrag bl.a. om ID (rul ned til #19)
Her er også en række foredrag. Rul ned til overskriften Apologetik, og videre til slutningen af artiklen.
Det er ganske vidst en fuldstændig forvrøvlet fremstilling af evolutionen, men det er altså det han mener (se kommentarer her).

Øhrstrøm er medredaktør på bogen: "Intelligent design: An intellectual challance?"

Han er forfatter til følgende artikler i danske aviser.
For nogle af artiklernes vedkommende skal de ses i en sammenhæng. Gå ind på siden med artikler i Kristeligt Dagblad, der vil der være krydshenvisninger til artikler der kommenterer Øhrstrøm og som Øhrstrøm kommenterer.

Jyllandsposten 17/10 2005: Man må tro før man kan vide (Øhrstrøm Interviewes af Kim Hundevadt)
Kr Dagblad 2/11 2005: Uintelligent debat om intelligent design
Kr Dagblad 17/7 2007: Kronik: Ateistisk uvidenhed blomstrer
Kr Dagblad 23/1 2008: Kronik: Videnskabens tro
Kr Dagblad 9/2 2008: Ja til fokus på videnskabens grundlag
Kr Dagblad 25/2 2008: Ja til at undervise i naturvidenskabens grundlag
Weekendavisen 12/8 2005: Uintelligent

Ørhstrøm har også bidraget til tidsskriftet Origo (som han en gnag imellem redigere) med følgende artikler:
Origo april 2000: Hvad med Neanderthalerne
Origo december 2000: Creationisme i USA
Origo november 2002: Bevisets stilling og troens nødvendighed (Handler om grundlaget for videnskaben)
Origo juni 2003: Det generøse menneske, anmeldelse af Thor Nørretranders bog (kort fortalt afviser Ørhstrøm teorien om at seksuel selektion kan forklare menneskets kreativitet)
Origo juni 2004: Fokus på intelligent design, om Dembskis besøg på Århus Universitet

I en mail til mig skriver han om sin holdning til ID:
"Den korte version er, at jeg har stor sympati for grundidéen, men også kritik af en hel del af detaljerne i programmet, som det er defineret f.eks. af Behe og Dembski m.fl."

Hvis jeg skal forsøge at uddybe en lille smule kan man vel med rimelighed sige, at den væsentligste forskel på Øhrstrøm og de fleste naturvidenskabsfolk, er at Øhrstrøm ikke sådan uden videre accepterer det naturalistiske videnskabssyn: at naturvidenskaben skal holde sig til forklaringer der ikke tillægger naturen intelligens eller formål.

 

171009