Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Forklaringsfiltret (The explanatory filter)

Forklaringsfilteret er et begreb der er endført af William Dembski, som et forsøg på at udvikle en stringent metode til at identificere design i naturen. Kort fortalt går det ud på at hvis man kan udelukke både tilfældighed og nødvendighed som forklaring, er der kun design tilbage.

Et af Dembskis yndlingseksempler på, hvilket problem der kan være med, at identificere design er en bueskytte der skyder en pil imod en mur, hvor der efterfølgende bliver malet en rød prik. I det tilfælde er pilens placering på muren tilfældig, men prikkens placering er designet. Hvis pilen ramte en prik, der i forvejen var malet, ville det være pilens placering der var resultatet af design, mens prikkens placering kunne være tilfældig. Det er et pudsigt eksempel. IDiste taler hele tiden om at de strukturer der findes i levende organismer er for komplicerede til at kunne være blevet til uden design. Men det er jo netop strukturer som man kigger på efter at de er blevet til, svarende til at male prikken efter at pilen er skudt. Hvor mange muligheder der var for at pilen (evolutionen) kunne have ramt et helt andet sted?

En grundigere indføring i hvordan forklaringsfilteret skal forstås, og idéen bag, kan findes her.
En kritik af idéen kan findes her.
En meget simpelt variant hedder ID/sort, der angiveligt skulle være en algoritme til identifikation af design. Så vidt jeg kan se er det bare en meget simpel udgave af forklaringsfilteret. Jeg har en mistanke om at det er et falsum, kreeret for at latterliggøre ID (et ædelt formål, men alligevel).

Forklaringsfiltret kan beskrives på flere måder. I 'Mere Creation' (En bog om ID med bidrag fra flere forfattere) gives følgende illustration (gengivet med dansk tekst) se originalen her side 99.

En anden udgave af forklaringsfilteret er måske lettere og forstå og mere præcist udformet:

 

I princippet er det let at forstå forkalringsfilteret:
Man starter med at tage stilling til om det fænomen man undersøger har lav sandsynlighed. Hvis svaret er 'Nej' er der ikke noget problem. Det er et fænomen der optræder helt naturligt og som ikke kræver anden forklaring end tilfældigheder og naturlove.
Er svaret derimod 'Ja' går man videre nedad i filteret og undersøger om fænomenet er komplekst. Er svaret igen nej kan man med sindsro regne med at der er tale om en tilfældig hændelse.
(Man kunne fx tænke på et kraftigt jordskælv. Det sker sjældent, men der er ikke noget komplekst over det - det efterlader tværtimod en masse rod, hvor der før var orden)
Hvis Fænomenet er komplekst kigger man efter om det har den egenskab Dembski kalder specificitet. Hvis fænomenet er specifikt og komplekst (eller besidder specificeret kompleksitet - som Dembski udtrykker det) kan det ikke være blevet til ved en tilfældighed, men må være designet.

Som det fremgår af denne superkorte gennemgang hænger her idéen på to begreber: Kompleksitet og specifikation: tilsammen Specificeret kompleksitet.
   Et centralt begreb er altså 'Specificeret kompleksitet'. En forklaring kan findes på engelsk her og noget mindre uddybet på dansk her.

Kritik af forklaringsfilteret har det heller ikke skortet på. Der er nogle af dem:

1) At der er en logisk brist i argumentationen
2) At hele opbygningen er et cirkulært argument
3) At filteret ikke kan bruges til at afvise evolutionen
4) At der er eksempler på fænomener, som vides at være naturlige, men som designfilteret vil identificere som designede

ad 1)
Dembski mener at alt skal kunne forklares som enten lovmæssighed (nødvendighed), tilfældighed eller design. Følgeslutningen at noget er designet, bygger ikke på egenskaber som fænomenet besidder, men på egenskaber det mangler, nemlig de egenskaber der skal til, for at kunne genkendes som resulatet af lovmæssighed eller tilfældighed. Dembski og hans tilhængere vil nok sige at  'Specificeret kompleksitet' er en egenskab som fænomenet besidder. Kritikerne vil hævde at denne egenskab i bedste fald er så tåget defineret at definitionen i praksis er uanvendelig. I praksis er det defor fravær af lovmæssigehed og tilfældighed der definerer begrebet.
Dette er et eksempel på 'De falske alternativers fejltagelse' (Frit oversat fra engelsk: Fallacy of false alternatives)

ad 2)
Da lovmæssighed og tilfældighed er de eneste muligheder for at afvise design, har Dembski på forhånd afvist evolutionsteorien ganske særlige kombination af begge dele. Derved bliver påstanden om at forklaringsfilteret er et argument imod evolutionsteorien til et cirkelargument: Dembski udvikler en metode, der på forhånd afviser evolution og bruger derefter denne metode til at afvise evolutionen.

ad 3)
Forklaringsfilteret kan bruges til at konkludere, at visse ting er designet - simplethen ved at definere design som det der kommer ud i bunden af filteret. Men siger i denne forbindelse ingenting om, hvordan det er designet. Filteret kan derfor ikke i sig selv bruges til at afvise evolutionen; det kunne jo være at designet var resultat af evolution.

ad 4)
Her (næsten nederst) er et eksempel på stenringe i Antarktis. De opfylder alle Dembskis kriterier for design; men er ikke desto mindre naturligt forkommende.

Her (s. 23) er et andet eksempel. Tilsyneladende et menneskeansigt på Mars. Det er vel meget specifikt - og så alligevel ikke. Illustrationen forestiller det oprindelige billede og det samme område taget med langt højere opløsning.

I øvrigt er det jo ikke sandt at man kan genkende design ved at der er komplekst. Mange designede ting er utroligt simple. Faktisk er noget af det mest geniale design netop karakteriseret ved sin enkelhed.

Her er et billede af en murstensvæg - ikke noget komplekst der. Men ikke desto mindre omhyggeligt designet.

 

 

 201009

 

 

Opdateret 03/10/2011