Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Naturalisme/Materialisme

Hvad er naturalisme?

Begrebet naturalisme bliver brugt hele tiden i debatten for og imod ID. Kort lyder argumentet at ID afviser evolutionsteorien på grund af det indbyggede naturalistiske natursyn (se kilder næstnederst på siden). Mens fortalere for evolutionsteorien mener at man ikke har noget andet valg end naturalisme, hvis videnskaben skal undgå at blive religion (se kilder allernederst på siden).
      En væsentlig del af debatten er meget uklar på grund af sammenblanding af metafysisk og metodologisk naturalisme - se nedenfor.
      Et argument der også ses er, at naturalismen som grundlag for videnskab er en tro som alle andre, og at man derfor lige så godt kan have en anden tro som grundlag for videnskaben. Underforstået, en tro der giver mulighed for ID. Dette bygger på den (oftest misforståede) opfattelse af at videnskab bygger på metafysisk naturalisme.
      Det ser dog ud til, at der i hvert fald i blandt de debattører der er mest vedholdende og har de mest professionelle forudsætninger, er en generel enighed om at naturalisme er videnskabens grundlag, som det er nu. Uenigheden går på, om det også bør være sådan.
      Man kan så spekulere på, hvorfor det netop er evolutionsteorien, der ikke må være naturalistisk, når alle andre naturvidenskabelige teorier er det.

I
den danske debat i aviserne ses det synspunkt at selve evolutionsteorien er en tro - uafhængigt af det naturalistiske grundlag eller ej - mest hos debattører med få, korte indlæg der nærmest er af typen: 'Jeg mener' - eller måske endda 'Du er dum' - uden yderligere argumentation.
      Et problem er imidlertid, at det er vanskeligt at finde debatindlæg der griber om nældens rod og forsøger at definere naturalisme. Det er derfor denne sides intention.

Naturalisme er ikke et tilfældigt valgt fundament for naturvidenskaben. Hvis man accepterer, at der har været en intelligens, der har grebet ind i livets udvikling, så er der intet argument for, at den samme intelligens skulle have afholdt sig fra at gribe ind i den døde natur. I alt fra stjernedannelse til pladetektonik og atomstrukturer. Så hver gang man støder på noget, man ikke lige kan forstå, ligger svaret lige for: Design. Og så behøver man ikke lede efter en naturlig forklaring. Og der er ingen undskyldning. Hvorfor skulle en intelligens, der griber ind i den levende natur, holde sig tilbage?
   Faktisk er der en sidegren af argumentationen for ID, der netop går på dette forhold. Argumentet lyder kort, at universet er opbygget på en måde, der netop tillader liv. Dette til trods for, at der er næsten uendeligt mange flere muligheder for at det kunne være opbygget på en måde, der ikke tillader liv. Dette argument er gennemgået i filmen 'The Priviliged Earth'. Jeg synes dog at det falder noget udenfor hovedlinjen af diskussionen for og imod ID, så foreløbig vil jeg lade dette punkt ligge. 

Det følgende er hentet fra den mest relevante artikel i den engelske Wikipedia (den danske har ingen brugbar artikel). 
      Naturalisme er "... [the] philosophical position that all phenomena can be explained in terms of natural causes and laws." Altså 'Den filosofiske holdning at alle fænomener kan forklares med henvisning til naturlige årsager og love.'
      Inden for naturalismen kan man så indtage mere eller mindre radikaler positioner.
      Den mest radikale kan kaldes 'Metafysisk' eller 'Ontologisk' naturalisme og udtrykkes som 'Naturen er alt, hvad der er, og alle basale sandheder er sandheder om naturen'. Det er altså et filosofisk synspunkt. I debatten om ID finder jeg personligt ikke dette særlig interessant, da man aldrig vil kunne bevise/modbevise et sådant synspunkt.
      En anden tilgang er den 'Metodologiske' naturalisme, som ikke udtaler sig om hvorvidt der findes fænomener, der ikke er naturlige, men som blot udtaler sig om, hvordan man bør undersøge og teoretisere om naturen. Kravet er derfor, at alle teorier om naturen kun henviser til naturlige årsager (naturlige årsager som årsager der ikke henviser til ukendte intelligenser, Guder eller lignende). Det er altså et praktisk synspunkt.
      Lidt mere løst kan man sige, at alle undersøgelsesmetoder og alle metoder til at indsamle viden, der begrænser sig selv til naturlige, fysiske og materielle procedurer og forklaringer, kan kaldes naturalistiske eller materialistiske. Hvis der skelnes mellem de to, ser det ud til at materialisme bruges synonymt med 'metafysisk naturalismne'; men jeg tror ikke der er enighed på det punkt.

Præcis i hvilken forstand de forskellige debattører bruger begrebet (begreberne), er selvfølgelig svært at vide. Det synes dog som om, der er almindelig enighed om, at det er en slags metodologisk naturalisme, de fleste taler om. Selvom der er en tendens til, at kritikere af evolutionen vil bruge naturalisme/materialisme i den bredere metafysiske betydning. Det kan indimellem sløre debatten. Men som sagt, de fleste bruger begreberne i betydningen: at begrænse sig til at henvise til naturlige årsager. I den brug af ordet tvivler jeg på, at ret mange naturvidenskabsfolk kan være uenige i naturalismen. Om den enkelte forsker så personligt er overbevist om en mere radikal fortolkning er sådan set ikke så interessant. Til hverdag skænker de fleste det sikkert ikke en tanke.
      Man kan vel sige at den metodologiske naturalisme er pragmatisk. Den udtaler sig ikke om hvordan verden er indrettet, kun om hvordan vi skal beskrive og forklare den indenfor naturvidenskaben. Læg mærke til, at der tales om teorier om naturen - ikke om teorier i al almindelighed.

Dette var faktisk i en vis forstand grundlaget for Dover-sagen. Hvis ID skal være naturvidenskab, må man omdefinere naturvidenskab fra en strikt metodologisk naturalistisk definition, til en mere løs der tillader alle mulige slags forklaringer.

Der er selvfølgelig, som i alle forhold, masser af mennesker der har udtalt sig om begrebet naturalisme.
Jeg har ingen særlige forudsætninger for at fremhæve nogen frem for andre. Men her kommer nogle af de jeg har fundet:

http://www.naturalisme.dk/?s=biologi
Artikel af Ørhstrøm i Origo (Lider efter min mening under netop det omtalte problem med at skelne mellem naturalisme som filosofi og som metode)

Her fortæller Euginie Scott om de to former for naturalisme og hvorfor videnskab er agnostisk (ikke tager stilling for eller imod Guds eksistens).

Naturalisme bygger på empiri - altså indsamling af observationer, enten fra naturen eller laboratoriet.
      Så kan man jo spørge om vi overhovedet kan stole på vores sanser og dermed på empirien. Hvis ikke vi kan det, kunne det jo være at verden i virkeligheden (!) er helt anderledes end vore sanser fortæller os.
Hvad skal man sige til det - Tja - Vi har jo ikke andet end vores sanser og vores forstand. Så hvis vi ikke kan stole på vores sanser, må vi stole på vores forstand - og min forstand siger mig, at vi skal stole på vores sanser. Hvad siger din?

De mest relevante filosoffer i denne sammenhæng er:
Kant påpeger forskellen mellem verden som den er og som den fremstår for os.
Popper (Linket er på engelsk) fremsætter kravet om at en videnskabelig teori skal kunne falsificeres. Men også det mere pragmatisk begreb om sandhedslighed (også engelsk).
Kuhn har en meget pragmatisk tilgang og taler om paradigmer som styrende for videnskaben.

Materialisme/naturalisme udelukker henvisning til teleologiske årsagsforklaringer. Det er derfor relevant at høre hvilke argumenter IDister har for at insistere på teleologi i naturvidenskaben. Peder Tyvands bog "Darwin 200 år ..." kan læses som et forsvar for teleologien. Jeg har ført en email-korrespondance med ham, der klart viser at han er enig i den vurdering. Til trods for at jeg har opfordret både Peter Øhrstrøm (der har forsvaret bogen kraftigt) og Peder Tyvand selv til at give eksempler på videnskabelige artikler, der henviser til teleologiske forklaringer, har jeg endnu ikke fået nogen eksempler.

 

17-09-11

Opdateret 17/09/2011