Vi bruger Cookies!     

         
 X     
intelligentdesign

Intelligent Design, Creationism and Evolution in Denmark and the rest of the world


Analog erkendelse

Udtrykket stammer i denne sammenhæng fra Jakob Wolfs bog Rosens Råb. (Michael Behe bruger også analogi som argument i Darwins Black Box, men ikke så præcist som Wolf. Perry Marshal bruger anaogi i sit foredrag, The Atheist Riddle, helt uden at gøre opmærksom på det)

Umiddelbart er betydningen lige ud af landevejen. Wolf bruger udtrykket Analog Erkendelse som en beskrivelse af den form for erkendelse der tager udgangspunkt i analogier. Wolfs tese er, at man kan stole på en analogi hvis blot den er tilstrækkelig stærk og umiddelbar. Hvis to fænomener har mange træk til fæles kan man, ifølge Wolf, stole på at man kan lære noget om det ene fænomen ved at henvise til analogi med det andet.

Teoretisk går det meget godt. Hvis fænomener I og fænomen II deler egenskaberne A, B, C, D og E, og man desuden ved at I har egenskaben F, kan man ved analogi hævde at så må II også besidde egenskaben F.

Wolf argumenterer temmelig langstrakt. Konkret, og relevant for ID, kan det koges ned til følgende: Vi ved at menneskeskabte maskiner er designede af intelligente væsner (mennesker). Hvis en molekylær struktur ligner en menneskeskabt maskine tilstrækkeligt meget, kan vi ved analogi konkludere, at den også må være designet. Ganske vist ikke af mennesker, men af den Intelligente Designer (som vi så til gengæld ikke ved noget om). Den type lighed, som det konkret drejer sig om, er det der svarer til Behes udtryk 'irreducibel kompleksitet'.
   Måske umiddelbart et tiltalende argument, indtil man kigger nærmere på blot et enkelt eksempel. Man behøver ikke gå ret langt. Behes yndlingseksempel, som Wolf citerer, kan bruges. Behe beskriver den bakterielle flagel som en Irreducibel kompleksitet og sammenligner den med en musefælde, der også er en irreducibel kompleksitet. Wolf (og Behe) konkluderer så, at når den irreducible kompleksitet, musefælden, er designet af et intelligent væsen, må den anden irreducible kompleksitet, flagellen, også være det.
   Det er nemt at vise, at denne type argumentation ikke holder. Man kan blot se, hvad den fører til, hvis man fortsætter samme argumentation med samme eksempel:
   Musefælden er en handelsvare. Jeg tror, at det med sikkehed kan siges, at alle de irreducible kompleksiteter, som mennesker fremstiller, er handelsvarer. Så kan vi ved analogi konkludere, at det samme må gælde flagellen: den er en handelsvare. Musefælden er opfundet, bliver fremstillet og brugt af den samme type væsner, nemlig mennesker. Så kan vi - overraskende - konkludere at det samme gælder flagellen. Altså at det er en bakterie, der har opfundet flagellen. Det er fint i tråd med evolutionsteorien, hvis vi bruger ordet 'opfinde' i en meget bred betydning; men det er i skarp modsætning til Intelligent Design. Musefælden bliver produceret og anvendt af forskellige individer. Så kan vi konkludere at det samme gælder flagellen: den bliver anvendt af nogle andre bakterier end de, der fremstiller den.
   Det er forhåbentlig soleklart at disse 'analoge erkendelser' har samme logiske struktur som Wolfs (Behes) 'erkendelse'; men at de samtidig er det rene vrøvl.
   Konklusionen er altså, at analogier kun du'r hvis vi på forhånd ved, at de er korrekte. Hvis vi ingenting kan sige om dem på forhånd eller hvis vi på forhånd ved, at de er forkerte, kan analogien ikke bruges. Det gør det til et meget svagt argument, da vi jo ikke kan vide om de konklusioner vi når frem til ad analogiens vej, senere vil blive modbevist, når sagen undersøges nærmere.

Her er en lidt anden type eksempel: Forestil dig at du er naturforsker og er med James Cook på jordomrejse. I kommer til Australien. Du går en tur og finder et fugleskelet. Da du jo er naturforsker tager det ikke mange øjeblikke at se, at det er et skelet af en svane. Du samler skelettet sammen og bringer det tilbage til skibet. Cook spørger, hvad du har fundet og du svarer: "Dette er skelettet af en svane. Jeg kan derfor med sikkerhed sige, at den fugl det stammer fra, var hvid." I det samme lyder der nogle skrig oppe i luften. I kigger op og ser en flok sorte australske svaner flyve forbi.

Den slags eksempler kan varieres i det uendelige. Det er tydeligt, at man ikke kan stole på en analogi, hvis man ikke har en anden metode til at undersøge tingene med. Analogier kan være rigtigt gode, når man skal forklare indviklede forhold. Maskin-analogien kan være rigtig god, når man skal snakke om hvordan molekylære strukturer fungerer i levende celler. Selve udtrykket 'Naturlig selektion' er en analogi, der gør det lettere at forklare og forstå, hvordan evolutionen virker. Men man kan ALDRIG, ALDRIG vide hvor langt analogien holder, hvis ikke man har andre metoder til undersøgelserne.

Wolf forsøger at imøde kritik af den ovennævnte type. Han mener kort fortalt ikke, at det, at den analoge erkendeform kan tage fejl, diskvalificerer den som erkendelse. Naturvidenskab kan også tage fejl. Det lyder jo umiddelbart plausibelt nok, men igen er det ren retorik, i dét han overser (eller rettere fortier), at man ikke ved analog erkendelse alene kan afgøre om man tager fejl. Der er man nødt til at bruge naturvidenskabelig erkendelse. eller noget der i det mindste ligner. 
   Naturvidenskab er anderledes selvbærende. Naturvidenskabelige undersøgelser fører til naturvidenskabelig erkendelse, der så fører til naturvidenskabelige teorier, der efterfølgende kan testes og eventuelt afvises med naturvidenskabelige metoder. Det er sådan evolutionsteorien har opnået sin status som biologiens mest centrale teori. Ved at være udsat for et bombardement af afprøvninger, og - i modsætning til hvad ID-fortalerne påstår - bestå igen og igen
   Analog erkendelse kan ikke testes med 'analoge undersøgelser' eller 'analoge teorier' for den slags findes ikke.

Analogi fører ikke til sikker erkendelse. Højst til analog fornemmelse. Men sikkert lige så tit til analogt bedrag. Begrebet er, efter min bedste overbevisning, et retorisk trick, som Wolf benytter sig af i mangel af holdbare argumenter. Måske i et forsøg på at tilføre sin bog, Rosens Råb, noget originalitet, som den i høj grad ellers ville savne.

 

290910